A klager for indkomståret 1997 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt selvangivet resultat af virksomhed vedrørende I/S B samt over, at selvangivne renteudgifter vedrørende samme virksomhed ikke er godkendt.

Sagens faktiske omstændigheder:

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren sammen med 9 andre personer deltog i I/S B, der blev udbudt af C A/S i 1997, jf. den stiftende generalforsamling den 19. oktober 1997.I/S B omfattede 70 ejerandele a 100.000 kr. C A/S udbød 33 tilsvarende projekter i I/S-form. C A/S var et helejet datterselskab af D ApS. D ApS var ejet af E, der på daværende tidspunkt var ægtefælle til F, som var en af idémændene bag projektet.

Efter det oplyste har de i 1997 udbudte interessentskaber overtaget de fuldt tilplantede skovarealer, bestående af enten fredsskov eller nåleskov, som i 1994/1995 var udbudt af C A/S til 20 kommanditselskaber med 10 kommanditister i hvert selskab. Disse kommanditselskaber var oprindeligt budgetteret til at løbe over en 10-årsperiode, men kommanditisterne trådte ud i 1997. Ejendommene blev herefter af C A/S udbudt til 33 interessentskaber med op til 10 interessenter i hvert selskab.

Det fremgår af et budget, der indgår i udbudsmaterialet, at projektet var budgetteret til at løbe i 5 år, at projektet ville have skattemæssigt underskud i 1997 og 1998 og skattemæssige overskud i 1999, 2000 og 2001, samt at:

"Salget af ejendommen er ikke indregnet, idet ejendommen afhændes til anskaffelsessummen.

Beregningsgrundlaget for budgetterne stammer fra de beregninger, der er blevet foretaget i forbindelse med projekt bæredygtig skov. Tallene bygger således på de nyeste erfaringstal fra privatskovbruget og Skov- og Naturstyrelsen. Tallene fra 1997 og 1998 bygger på foreliggende konkrete tilbud.

Det nødvendige likviditetsbehov garanteres i hele perioden for interessentskabet."

Budgettet for hele perioden var som følger:

År	Vedligeh.	Afskrivn.	Læhegn	Adm.	Renteudgifter		Resultat
1997	250.000	300.000	350.000	81.000	210.000	0	-1.191.000
1998	670.000	300.000		81.000	840.000	0	-1.891.000
1999	343.000	300.000		81.000	840.000	2.850.000	1.286.000
2000	323.000	300.000		81.000	840.000	3.430.000	1.886.000
2001	245.000	300.000		81.000	840.000	4.576.000	3.110.000
I alt	1.831.000	1.500.000	350.000	405.000	3.570.000	10.856.000	3.200.000

For så vidt angår hæftelsesforhold fremgår det af udbudsmaterialet, "Information til investor" under overskriften "Hæftelse", at investorerne hæftede for et beløb svarende til investorens forholdsmæssige andel af interessentskabets nettogæld. - Det fremgår umiddelbart derefter under overskriften "Sikkerhed for investeringen", at:

"Der er maksimal sikkerhed mod ekstraordinære betalinger samt hæftelsen. Den eneste "eksterne kreditor" er kreditforeningen med en lovbestemt belåningsgrad på maksimalt 70 % af jordens pris og med pant i jorden og beplantningen. Risikoen for reel hæftelse overfor selskabets "eksterne kreditorer" består således i, at jorden med beplantningen ikke kan sælges til minimum 70 % jordens pris. Eventuelt korrigeret med en tillægsbelåning - såfremt selskabet optager en sådan.

Hertil kommer hæftelsen overfor udbyder, hvor genplantningsgarantien sikrer denne, idet udbyder/beplanter overfor investorerne har påtaget sig en modregningsret i pantebrevet/betalingen af beplantningen/vedligeholdelsen såfremt beplantningen ikke er 95 % intakt ved afslutningen af projektet."

Det fremgår endelig af udbudsmaterialet "&2; at selskaberne har til formål at tjene penge - ikke at spare i skat. Men de lovmæssige fradrag er en væsentlig del af forrentningens grundlag de første år, da interessentskabets udgifter overstiger indtægterne i denne periode. Senere i forløbet vil de forventede resultater være positive, som De skal beskattes af. B/C-selskaberne budgetterer med udlodninger af interessentskabers likviditet til dækning af minimum Deres skattebetaling&2; ".

Der er fremlagt kopi af interessentskabets vedtægter, dateret den 19. oktober 1997. Vedtægterne har følgende ordlyd (§§ 14, 15, 16, 17, 18, 19 og 28 er udeladt):

"...

Vedtægter for interessentskabet B

§ 1

Navn.

Interessentskabets navn er Interessentskabet (I/S) B.

§ 2

Hjemsted.

Interessentskabets hjemsted er X Kommune.

§ 3

Formål.

Interessentskabets formål er at erhverve fast ejendom og om- og/eller nyplante i henhold til reglerne om skovrejsning. Ejendommen er pålagt fredsskovpligt og skal indtil afhændelse drives som en skovejendom. Ejendommen drives efter skovlovens forskrifter.

§ 4

Kapitalforhold.

Interessentskabets formue er fordelt på 70 ejerandele. Deltagerne forpligter sig til at indbetale 1/12. del af de samlede årlige indbetalinger, den 1. gang efter påkrav fra administrator og derefter hver den 1. i måneden, jfr. det udleverede likviditetsbudget. Med hensyn til årligt fradrag, skatteværdi og kontant indskud henvises til det udleverede tegningsmateriale og budget. Yderligere kontant indbetaling, ud over det i de endelige budgetter anførte, kan kun fordres af generalforsamlingen i det omfang, dette er nødvendigt af hensyn til interessentskabets drift. Eventuelt overskud udbetales først efter godkendelse af regnskab og ved flertalsbeslutning på generalforsamling.

§ 5

Hæftelse.

Indbyrdes hæfter deltagerne forholdsmæssigt for interessentskabets samlede kapitalgrundlag, i samme forhold som den enkelte ejer andel i interessentskabet. Hæftelsen kan alene forhøjes efter aftale mellem interessentskabet og den enkelte deltager.

Udadtil hæfter interessenterne solidarisk for selskabets gæld. Interessentskabets kreditorer kan søge sig fyldestgjort for selskabets gæld hos enhver af interessenterne efter at have søgt sig forgæves fyldestgjort i interessentskabsformuen.

§ 6

Ejerforhold.

Interessenterne er ejere og lodtagere i selskabet forholdsmæssigt i forhold til ejerandel af interessentskabet.

Der er i interessentskabet 70 ejerandele fordelt på maksimalt 10 interessenter.

§ 7

Finansiering.

Den fornødne kapital til erhvervelse af interessentskabets aktiver, samt til driftsfinansiering fremskaffes gennem belåning af den faste ejendom med maksimal belåning i realkreditinstitutter. Den øvrige driftsfinansiering opnås ved leverandørfinansiering.

§ 8

Investering.

Der investeres i kalenderåret 1997 i skovejendom og beplantning af skovejendom. En del af købesummen er aftalt således, at beplanteren får sikkerhed i pantebrev i den købte ejendom for sit tilgodehavende og med modregningsret for genplantningsforpligtelsen.

§ 9

Fordeling af over-/underskud.

Over-/underskud deles mellem interessenterne i forhold til deres ejerandel af interessentskabet. Hver ejerandel er lodtager -forholdsmæssigt - i forhold til andel og hæftelse.

§ 10

Registrering af interessenter.

Administrator fører en fortegnelse over interessenterne med angivelse af disses adresse samt antallet af andele. Fortegnelsen er ikke tilgængelig for offentligheden, men alene for bestyrelsen samt långivende realkredit- og pengeinstitut samt panthaver på pantebrev til restfinansiering. Interessenternes ret er knyttet til denne registrering. Et ejerandelsbevis, der må antages at være tilintetgjort eller bortkommet, kan mortificeres uden dom, efter de for ikke omsætningspapirer til enhver tid gældende regler.

§ 11

Overdragelse af ejerandele.

En interessent kan overdrage sin ejerandel og frigøre sig for hæftelsen når erhververen af vedkommende ejerandel underskriver en erklæring om, at vedkommende indtræder i overdragerens retsstilling i enhver henseende. En overdragelse forudsætter såvel bestyrelsens og administrators godkendelse. Begge er berettiget til skønsmæssigt at nægte at godkende en overdragelse, såfremt erhververens soliditet ikke findes betryggende. Overdragelsen af ejerandelen har først retsvirkning når administrator har noteret overdragelsen i deltagerfortegnelsen. Administrator er berettiget til at beregne sig et ekspeditionsgebyr på kr. 500 med tillæg af moms i forbindelse med overdragelsen. Overdragelse i forbindelse med skifte sidestilles med salg.

§ 12

Interessentselskabets ledelse.

Generalforsamlingen er interessentskabets højeste myndighed. Interessentskabet ledes af en bestyrelse. Den daglige administration af selskabet foreståes af administrator i henhold til administrationsaftale mellem interessentskabet og administrator, der tiltrædes af interessentskabets bestyrelse.

§ 13

Generalforsamling.

Generalforsamlingen er interessentskabets højeste myndighed. En ordinær generalforsamling afholdes hvert år i Danmark inden udgangen af maj måned. Forslag til generalforsamlingen må for at kunne gøres til genstand for behandling på generalforsamlingen indsendes til administrators kontor senest 2 måneder efter regnskabsårets udgang, d.v.s. inden 1. marts. På generalforsamlingen kan beslutning kun tages om de forslag, der har været optaget på dagsordenen, samt ændringsforslag hertil. Indkaldelse til generalforsamling forestås af administrator og skal ske med mindst 2 uger og maksimalt 3 ugers varsel ved almindeligt brev til samtlige deltagere, der er noteret i administrators fortegnelse.

Indkaldelsen skal indeholde oplysninger om dag, sted og tid for generalforsamlingen, dagsorden og meddelelse om de til behandling indkomne forslag. Såfremt der skal behandles forslag, hvis vedtagelse kræver særlig stemmeflerhed, skal dette angives i indkaldelsen. Skal der på generalforsamlingen behandles forslag til vedtægtsændringer, skal det væsentligste indhold af disse angives i indkaldelsen. Senest 8 dage før enhver generalforsamling fremlægges hos administrator til eftersyn for deltagerne dagsorden og de fuldstændige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen. Senest samtidig med indkaldelse til den ordinære generalforsamling skal deltagerne fra administrator modtage årsregnskab, forsynet med påtegning af revisor.

...

§ 20

Bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 3 medlemmer, der vælges for et år. Genvalg kan finde sted. Der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen, medens 1 bestyrelsesmedlem udpeges af administrator. Der vælges tillige suppleant. De 2 af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer vælges ved en afstemning blandt de på generalforsamlingen fremmødte, således, at der stemmes på en person pr. ejerandel. Hver ejerandel kan stemme på en person til hver af de to pladser. På tilsvarende måde vælges suppleant. Interessentskabets første bestyrelse vælges på den stiftende generalforsamling.

§ 21

Det af administrator udpegede bestyrelsesmedlem er født formand for bestyrelsen. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når alle 3 medlemmer er til stede. Såfremt et medlem ikke kan deltage i et indkaldt møde, kan formanden eller administrator indkalde suppleanten. Der afholdes bestyrelsesmøder efter behov. Bestyrelsesformanden foranlediger dagsorden udsendt til bestyrelsesmedlemmerne senest en uge for mødet tillige med en kort rapport over, hvad der er hændt siden sidste bestyrelsesmøde. Ethvert bestyrelsesmedlem kan kræve emner optaget på dagsordenen og behandlet på bestyrelsesmødet. Når det pågældende emne er fremsendt til bestyrelsesformanden senest 2 uger for bestyrelsesmødet. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Bestyrelsen fører en forhandlingsprotokol, der tiltrædes af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Forhandlingsprotokollen skal fortløbende nummereres. Forhandlingsprotokollen skal stedse forefindes på selskabets kontor. Selskabets revisor skal, når blot et bestyrelsesmedlem kræver det, være til stede under bestyrelsesmødet.

§ 22

Tegningsret.

De tre bestyrelsesmedlemmer tegner i forening interessentskabet. Bestyrelsen kan meddele prokura. Det påhviler interessentskabets bestyrelse at påse, at administrator opfylder sine forpligtelser i henhold til administrationsaftalen. Bestyrelsen er bemyndiget til at underskrive samtlige dokumenter i forbindelse med interessentskabets finansiering. Bestyrelsen træffer beslutning om køb af ejendom. Bestyrelsen påser, at ejendommen opfylder de i prospektet anførte forudsætninger.

Bestyrelsen har fuldt indseende med alle interessentskabets forhold, herunder interessentfortegnelse m.v. Ethvert bestyrelsesmedlem samt långivende pengeinstitut kan forlange de oplysninger fra revisor, som den pågældende måtte ønske. Bestyrelsen har tavshedspligt vedrørende alt, hvad den måtte erfare i kraft af bestyrelsesarbejder. Bestyrelsesmedlemmernes eventuelle vederlag fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.

§ 23

Interessentskabets daglige administration.

Der indgås en administrationsaftale med administrator for et år af gangen. Administrator forestår interessentskabets daglige drift samt forsikringsforhold, likviditetsstyring samt kassebogføring. Administrator skal endvidere forestå registrering af deltagere samt varetage den løbende kommunikation med disse, herunder udsendelse at informationsmateriale, regnskaber mv. Administrator skal endelig påse, at der udarbejdes budgetter samt årsregnskaber for interessentskabet. Dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning skal forelægges bestyrelsen. Administrator har tavshedspligt vedrørende alt, hvad administrator måtte erfare i kraft af administrationsarbejdet. Administrator fører tilsyn/kontrol med beplantningens beskaffenhed og vedligeholdelsens omfang i henhold til administrations- og vedligeholdelsesaftalens bestemmelser.

§ 24

Årsregnskab og revision.

Interessentskabets regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Første regnskabsår dog fra stiftelsen og til 31.12. Der udarbejdes et årsregnskab, der skal opfylde årsregnskabslovens krav. Interessentskabets første regnskab udarbejdes af en af administrator udpeget statsautoriseret eller registreret revisor.

§ 25

Interessentskabets stiftelse.

Administrator må ikke tegne andele i forbindelse med stiftelsen.

§ 26

Interessentskabets opløsning.

Interessentskabet opløses ved generalforsamlingens beslutning herom. Opløsningen forudsætter dog, at den interessentskabet tilhørende ejendom er solgt. Generalforsamlingen kan alene træffe beslutning om salg af ejendommen med samme kvalificerede flertal som ved vedtægtsændringer jfr. § 17. Så længe interessentskabet ejer ejendommen, er interessentskabet uopløseligt, og interessenterne henvises til at sælge deres andele, såfremt de ønsker at udtræde. I forbindelse med interessentskabets ophør udarbejder selskabets revisor afsluttende regnskab med tilhørende oversigt over likvidationsprovenu og regnskabet forelægges på en afsluttende generalforsamling. Intet provenu kan udbetales, førend samtlige kreditorer er betalt.

§ 27

Misligholdelse.

Indbetalinger kan alene betragtes som værende rettidige, såfremt beløbet er administrator i hænde senest d. 4. i hver måned. Der må ikke opstå restance med de månedlige indbetalinger, med mindre dette sker med accept fra administrator. Kommer en interessent alligevel i ikke godkendt restance, vil manglende indbetaling medføre at interessenten ekskluderes. Eksklusionen vil kunne ske efter, administrator ved skriftligt påkrav har givet 7 hverdage til berigtigelsen af restancen. Påkravet kan gives 4 hverdage efter normal forfaldsdag. Ved 1. gangs påkrav pålægges et påkravsgebyr på 300.- kr. og 500.- kr. ved 2. gangs påkrav. Endvidere pålægges normale morarenter. Såfremt restancen herefter ikke indbetales sker eksklusion ved brev fra administrator. Eksklusionen har virkning fra interessentens indtræden i selskabet. Efter eksklusionen kan bestyrelsen eller administrator frit overdrage den ekskluderede interessents ejerandel til anden side.

Uanset eksklusionen bevarer selskabet krav mod den ekskluderende interessent såfremt den ekskluderede interessents kapitalkonto er negativ. Selskabets bestyrelse og/eller administrator kan foretage opgørelse af kapitalkonto ved vurdering af den faste ejendom samt opgørelse over øvrige aktiver og passiver. Denne opgørelse lægges til grund for et eventuelt krav mod den ekskluderede interessent.

... "

Der er fremlagt kopi af klagerens tegningsaftale for Interessentskabet B for 5 ejerandele á 100.000 kr. Tegningsaftalens ordlyd er som følger:

"...

§ 1

Undertegnede erklærer at være bekendt med interessentskabets vedtægter og beskrivelse af projektet.

§ 2

Undertegnede erklærer at være bekendt med, at hver interessent hæfter personligt og direkte for hele gælden i interessentskabet med regres overfor de øvrige deltagere, dog ikke for de månedlige indbetalinger.

§ 3

Undertegnede erklærer at være bekendt med administrations-, beplantnings og vedligeholdelsesaftaler.

§ 4

Undertegnede bemyndiger ved min underskrift bestyrelsen til at erhverve den beskrevne ejendom, optage lån til finansiering af ejendommen som forudsat, herunder underskrive købsaftale, skøde, pantebreve, kreditforeningspantebreve, gældsovertagelseserklæringer og andre nødvendige dokumenter (herunder vedtægter, administrations-, beplantnings- og vedligeholdelsesaftaler).

§ 5

Undertegnede er bekendt med, at der i interessentskabets levetid skal indbetales den i vedtægternes § 4 beskrevne ydelse månedligt til administrator og at administrator er berettiget til at transportere retten til de månedlige indbetalinger til administrationspengeinstitut.

§ 6

Undertegnede er bekendt med, at økonomiske oplysninger i form af årsopgørelser mv. skal stilles til rådighed for administrator.

§ 7

Undertegnede er bekendt med eksklusionsbestemmelsen i vedtægternes § 27, hvorefter restance kan medføre eksklusion med virkning fra undertegnedes indtræden i interessentskabet.

X, den 28. december 1997

Underskrifter

... "

Klageren har ikke foretaget nogen indbetalinger vedrørende projektet. Advokaten har oplyst, at klagerens betaling afventer afklaring af selskabernes skattestatus, og at klageren ikke er blevet ekskluderet af interessentskabet.

K/S B solgte ved endeligt skøde af 22. december 1997 omhandlede arealer m.m. til G ApS. Overtagelsesdagen var ifølge skødet den 15. oktober 1997, og skødet blev tinglyst den 23. juli 1998.

Der blev indgået endeligt skøde af 29. december 1997, hvorefter G ApS solgte arealerne til I/S B. Overtagelsesdagen var ifølge skødet den 15. oktober 1997, og skødet blev tinglyst den 23. juli 1998. Det endelige skøde har følgende ordlyd:

"...

ENDELIGT SKØDE

Undertegnede G A/S

sælger, skøder og endeligt overdrager herved til I/S B

den selskabet ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendom matr. nr. &2; .

Ejendomsværdien pr. 1. januar 1997 andrager kr. 1.250.000,00, heraf grundværdi kr. 316.800,00.

Handlen er i øvrigt indgået på følgende nærmere aftalte vilkår:

§ 1.

Ejendommen er et ubebygget landbrugsareal, tilplantet med skov og pålagt fredskovspligt, hvorefter landbrugspligten er ophævet.

§ 2.

Arealet overdrages med alt sit rette tilliggende og tilhørende i enhver henseende og med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger. Med hensyn til de ejendommen påhvilende servitutter, henvises til ejendommens blad i tingbogen.

§ 3.

Overtagelsen fandt sted den 15. oktober 1997 fra hvilken dato arealet har henligget for købers regning og risiko i enhver henseende.

Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse over alle ejendommens påhvilende renter, skatter og andre afgifter, og saldoen ifølge denne opgørelse udlignes kontant.

§ 4.

Købesummen er aftalt til kr. 5.500.000,00, skriver kroner femmillionerfemhundredetusinde 00/100 berigtiges på følgende måde:

Køber overtager pr. 15.10.1997 til fortsat forrentning og amortisering eller indfrielse på de vilkår man med kreditor kan komme overens følgende på ejendommen tinglyste prioriteter:

Pantebrev opr. og iflg. tingbogen 896.000,00 kr. til rente 8,4719 % p.a., hvilket ikke fremgår af tingbogen.

Ved uaflyste afdrag pr. 01.10.1997 er restgælden nedbragt til	kr. 888.947,73
Pantebrev til samme, opr. og iflg. tingbogen 250.000 kr. obl. lån rente 6 % p.a. Ved uaflyste afdrag pr. 1/9 1997 nedbragt til	kr. 242.587,69
Pantebrev til privat person, opr. og iflg. tingbogen kr. 256.000,00, til rente 9 %. Ved uaflyste afdrag pr. 1/9 1997 nedbragt til	kr. 241.568,72
Pantebrevet har særlige vilkår
Restkøbesummen	kr. 4.126.895,86
berigtiges ved overtagelse af pantebrev stort kr. 4.388.823,10.
KØBESUM I ALT	kr. 5.500.000,00

Af købesummen udgør kr. 1.250.000,00 værdien af den faste ejendom og kr. 4.178.538,00 værdien af endnu ikke færdigproduceret produktionsbeplantning, dvs. juletræer, pyntegrønt m.v. samt betaling for garantiforpligtelse med. hensyn til vækst.

§ 5.

Køber erklærer under henvisning til § 1 i lov nr. 689 af 28. december 1984, som ændret ved lov nr. 190 af 15. maj 1985, at ejendommen er erhvervet i øjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1, idet ejendommen er erhvervet med henblik på drift af ejendommen som fredskovsejendom.

§ 6.

Omkostningerne ved oprettelse, stempling og tinglysning af nærværende skøde betales af køberen alene.

Mægler har ikke medvirket.

... "

G ApS var efter det oplyste et helejet datterselskab af H ApS. H ApS var efter det oplyste ejet med 99,8 % af I ApS under konkurs (tidligere C ApS). I ApS under konkurs var et helejet datterselskab af K ApS. K ApS var ejet af E.

Der er fremlagt kopi af det i skødet omhandlede pantebrev, opr. stort 6.300.000 kr., udstedt den 30. oktober 1994 med H A/S som kreditor. Det fremgår heraf, at den oprindelige debitor var K/S L.

Der er endvidere fremlagt kopi af gældsovertagelseserklæring af 2. november 1997 vedrørende pantebrevet tilhørende H ApS. Det fremgår af denne gældsovertagelseserklæring, at ejendommen pr. 15. oktober 1997 blev overdraget til I/S B, at køber indtrådte som pantedebitor, at pantebrevet blev tinglyst for 6.300.000,00 kr. og overtaget med restgæld pr. 15. oktober 1997 for 4.126.895,86 kr. samt at gældsovertagelseserklæringen var uden påtegning af vitterlighedsvidner. - Det fremgår videre, at bestyrelsen i H ApS den 3. november 1997 godkendte I/S B's gældsovertagelse til pantebrev opr. nom. 6.300.000 kr.

I forbindelse med ejendomsoverdragelsen er endvidere fremlagt kopi af det i skødet omhandlede pantebrev, opr. stort 256.000 kr., udstedt den 24. januar 1997 med M som kreditor. Det fremgår heraf, at den oprindelige debitor var K/S L. Der er endvidere fremlagt kopi af gældsovertagelseserklæring af 2. november 1997 vedrørende pantebrevet tilhørende M. - Det fremgår af denne gældsovertagelseserklæring, at ejendommen pr. 15. oktober 1997 blev overdraget til I/S B, at køber indtrådte som pantedebitor, at pantebrevet var tinglyst for 256.000,00 og overtaget med restgæld pr. 11/9 1997 for 241.568,72 kr. samt at gældsovertagelseserklæringen var uden påtegning af vitterlighedsvidner.

Kreditforeningen har ved brev af 4. december 1998 til I/S-advokaten anerkendt modtagelsen af 10 underskrevne selvskyldnerkautionserklæringer og kreditforeningen meddelte, at man noterede den nye ejer (I/S B) som debitor for kreditforeningens lån. - Der er fremlagt kopi af den selvskyldnerkautionserklæring som klageren i den foreliggende sag har underskrevet den 4. august 1998 overfor kreditforeningen.

Der er fremlagt kopi af betinget skøde af 14. juni 1995 i henhold til hvilket M til K/S L solgte et delareal på ca. 41 ha. af ejendommen. Det fremgår af skødet af 14. juni 1995, at arealet var et ubebygget landbrugsareal, der skulle tilplantes med skov og pålægges fredsskovpligt, at overtagelsen fandt sted den 1. marts 1995, idet det dog var sælger som forpagtede jorden indtil 1/9 1995 samt at købesummen var aftalt til 1.280.000 kr., dog med evt. reguleringsforbehold for størrelsen af den endelige udstykning, idet prisen var fastsat på baggrund af en pris på 32.000 kr. pr. ha.

Omhandlede arealer m.m. var tidligere udbudt og solgt som investeringsprojekt til kommanditselskabet K/S L. I 1997 udtrådte kommanditisterne og udbyderen G ApS solgte ejendommen til I/S B.

Der blev indgået en administrationsaftale af 19. oktober 1997 mellem interessentskabet og C A/S som administrator. Det fremgår af administrationsaftalen, at administrator valgtes for 1 år ad gangen på interessentskabets ordinære generalforsamling, og at den indgåede administrationsaftale var uopsigelig frem til interessentskabets ordinære generalforsamling i 1998.

Der er fremlagt Beplantnings- og vedligeholdelsesaftale af 2. november 1997 mellem H ApS (beplanter) og interessentskabet om beplantning og vedligeholdelse af den interessentskabet tilhørende ejendom. Beplantnings- og vedligeholdelsesaftalen har følgende ordlyd:

"...

§ 1.

Beplantning:

Ejendommen indledes i 1997 omlagt til at sigte imod en langt mere varieret og på sigt økologisk stabil skov med et stort naturindhold, som kan ske dels ved naturlig foryngelse dels ved plantning under skærm. Til dette etableres i nødvendigt omfang læhegn, som aftales særskilt mellem parterne efter en konkret vurdering.

§ 2.

Vedligeholdelse:

Beplanter vedligeholder beplantningen fra beplantningens gennemførelse, således at minimum 95 % af beplantningen er intakt i projektets levetid. Vedligeholdelsen skal ske løbende med hensyn til genbeplantning, sprøjtning, formklipning m.v. Beplanter vælges for et år af gangen på den ordinære generalforsamling. Nærværende aftale er uopsigelig frem til den ordinære generalforsamling i 1998, bortset fra misligholdelse, herunder manglende betaling, væsentlig misligholdelse af beplanters pligter.

Administrator har ret til at foretage kontrol af vedligeholdelse og genbeplantning.

§ 3.

Vederlag for beplantning:

Beplanter kan fakturere I/S B for beplantningen ved indgåelse af nærværende aftale.

Såfremt C A/S fremsætter krav herom, kan I/S B forpligtes til at meddele denne transport til det negative tilsvar.

Vederlaget for beplatning og genbeplantningsforpligtelser er fastsat til kr. 1.500.000 og tilsvarende for læhegn kr. 350.000. Vederlaget kan reguleres efter en endelig opmåling og optælling af beplantningen.

§ 4.

Vederlag for vedligeholdelse:

Som vederlag for den løbende vedligeholdelse modtager beplanter følgende:

År 1997 kr. 250.000 År 1998 kr. 670.000

Vederlaget forfalder månedsvis bagud. Vederlaget tillægges den til enhver tid gældende merværdiafgift.

§ 5.

Modregningsret:

Til sikkerhed for at beplanter overholder alle forpligtelser i henhold til nærværende aftale, meddeles der I/S B fuld modregningsret i gældsbrev/pantebrev udstedt til beplanter.

Dato 2/11 1997

Underskrifter

... "

Beplanteren, H ApS, var efter det oplyste ejet af N ApS. N ApS var ejet af D ApS, der var ejet i sin helhed af E.

Interessentskabet har i regnskabet for 1997 fratrukket 250.000 kr. i vedligeholdelsesudgifter. C A/S har oplyst, at vedligeholdelsen bl.a. omfattede kemisk sprøjtning, klipning af dobbelttoppe, radrensning mv. - C A/S har fremsendt 3 fakturaer til dokumentation af de faktisk afholdte udgifter.

Det fremgår af indkaldelse af 26. marts 1999 fra C A/S til ordinær generalforsamling for I/S B, at ligningsmyndighederne havde nægtet fradragsret vedrørende interessenterne. C A/S anførte herved, at man anså det for urealistisk at fastholde ejendommene og anbefalede derfor, at den enkelte investor udtrådte af projektet. Dette blev tilbudt i indkaldelsen til den enkelte investor, idet der med indkaldelsen var vedlagt en overdragelsesaftale, hvorefter O ApS overtog andelene pr. 1. juni 1999. I tilbuddet indgik, at investor kunne udtræde af projektet uden, at der kunne gøres nogen form for hæftelse gældende overfor investor, hvis investor udtrådte inden 30. april 1999.

Der er endvidere fremlagt kopi af en annonce fra oktober 1999, hvorefter den i den foreliggende sag omhandlede ejendom blev udbudt til salg for 1.940.000 kr.

Det samlede skattemæssige resultat for I/S B for perioden fra den 15. oktober 1997 til den 31. december 1997 er opgjort som følger:

Revisoren har i revisionspåtegningen anført, at man ikke har kontrolleret værdiansættelsen af de afholdte udgifter til læhegn og beplantning samt tilgodehavender hos interessenterne.

Skattemyndighedernes påstand og anbringender:

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 1997 med 70.533 kr. og kapitalindkomsten med 13.201 kr., jf. statsskattelovens 6 a og ligningslovens § 5.

Skattemyndighederne har som begrundelse herfor bl.a. anført, at investeringsprojektet I/S B skal tilsidesættes skattemæssigt, idet projektet er tilrettelagt uden driftsøkonomisk risiko for interessenterne, og idet virksomheden i øvrigt er uden forretningsmæssigt indhold. Klageren skal som følge heraf ikke indrømmes fradrag for underskud af virksomheden hverken i medfør af statsskattelovens § 6 a eller fradrag for renteudgifter i medfør af ligningslovens § 5.

Skatteforvaltningen har under sagsbehandlingen stillet Skov- og Naturstyrelsen følgende spørgsmål:

"...

1)

Hvad vil den skønsmæssige vedligeholdelsesudgift på området være pr. år i perioden 1997-2001, svarer den til de budgetterede tal?

2)

Er der behov for nyt læhegn i 1997, når der allerede er sat hegn i 1995. Skal man ikke have tilladelse hertil og hvem skal i så fald give denne.

Kan man forestille sig, at der er tale om reparation af gammelt hegn?

3)

Hvad betyder det, jf. beplantningsaftalen, at ejendommen ..."indledes omlagt...". Det kan ikke efter vores opfattelse umiddelbart ses af Hedeselskabets plan, at der kan omlægges noget.

Skal man ikke have særlig tilladelse til at omlægge, samt en plan for denne omlægning, og hvem skal give tilladelsen?

I budgettet er der afsat 300.000 pr. år til beplantning/genplantning. Er denne udgift rimelig set ud fra en rentabel drift. Er der overhovedet behov (risiko for ) for at genbeplante for et sådant beløb årligt, eller som anført i aftalen kr. 1.500.000 for en 5 årig periode.

4)

Hvornår vil der komme indtægter fra et sådant område, og hvilke typer indtægter. Jf. de budgetterede indtægter på ca. 10 mio. på 3 år.

Umiddelbart antager vi, at træerne må være for små til at kunne give indtægter allerede i det 4. år efter tilplantningen (ultimo 1995 til 1999)

... "

Skov- og Naturstyrelsen har ved brev af 16. november 1998 besvaret de stillede spørgsmål som følger:

"...

1)

De angivne vedligeholdsudgifter er helt på linie med de modeller som Skov- og Naturstyrelsen operere med. De årlige plejeudgifter for vedligeholdelse af 40 ha må forventes at være ca. 75.000-100.000 kr. pr. år, altså vil den samlede vedligeholdelse for perioden 1997-2001 være ca. 500.000 kr.

2)

Et læhegn, som er plantet i 1995 vil kun i meget særlige tilfælde skulle reetableres to år senere. De kulturmodeller der benyttes til læplantning er normalt meget sikre, og jeg kan ikke erindre at have hørt om tilfælde hvor et hegn skulle genetableres fra grunden efter to år. "Hullede" eller mislykkede hegn vil normalt via efterbedring kunne bringes i forsvarlig stand.

3)

Normalt bruges vendingen "omlægning" når et areal overgår fra en driftsform til en anden fx. landbrug til skovbrug el.lign. Da tilplantningsplanerne fra henholdsvis 1995 og 1997 er identiske er der ikke sket nogen omlægning af arealerne.

Ifølge Skovlovens § 17, stk. 4, må foryngelse af skov ikke finde sted før bevoksningen er hugstmoden. En omlægning af fredsskovpligtigt skovrejsningsprojekt vil derfor kræve en tilladelse. Tilladelsen skal gives af det lokale statsskovdistrikt som er en decentral enhed af Skov- og Naturstyrelsen.

En udgift på 300.000 kr. pr. år til beplantning/gentilplantning på et areal på 41,3 ha vil svare til en udgift, som er lig med etableringsudgiften for skovrejsningen, hvilket svarer til den samlede etableringsudgift dog uden 50 % til særlige omkostninger.

Det må anses for meget urealistisk at der skulle blive behov for at gentilplante for 1,5 mio. over en femårig periode.

4) De tidligste indtægter i forbindelse med skovrejsningsprojekt af denne karakter vil komme fra nordmannstilplantningerne, der vil kunne bidrage med indtægter fra salg af juletræer fra ca. 8. år fra anlæg, dvs. fra omkring år 2003. Indtægter ved udlejning af jagt kan normalt forventes at kunne give indtægter i størrelsesorden max. 500 kr. /ha/år, dvs. at der på aktuelle areal kan opnås en indtægt svarende til ca. 20.000 kr. pr. år. De budgetterede indtægter må anses at være meget urealistiske.

Desuden kan jeg oplyse, at der er pålagt fredskovspligt på arealet i 1995. Skovtilsynet og administration af skovlov udføres af det lokale statsskovdistrikt.

... "

Myndighederne har herefter anført, at der ikke var tale om rentabel drift, idet det er usandsynligt, at ejendommen ville give indtægter svarende til de budgetterede ca. 10 mio kr. i perioden 1999 - 2001. Der er herved henset til ovenstående udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsenom, at der først kan fældes på området fra 2003, jf. bestemmelsen i skovlovens § 17.

Det er videre myndighedernes opfattelse, at dokumentationen i projektet i det hele må anses for mangelfuldt. Det er i denne forbindelse gjort gældende, at det ikke er fyldestgørende dokumenteret, at der i 1997 fandt nyplantning eller genplantning sted på ejendommen i et omfang, der svarede til 1.500.000 kr., at det endvidere ikke er fyldestgørende dokumenteret, at der blev afholdt vedligeholdelsesudgifter på i alt 250.000 kr. samt udgifter til læhegn med 350.000 kr., samt at det således ikke fremgår af de indsendte fakturaer hvilke områder der var vedligeholdt/foretaget nyplantning på, ligesom det heller ikke fremgår om der var tale om vedligeholdelse i 1997 eller i 1998.

Det er videre ved afgørelsen tillagt vægt, at Skov- og Naturstyrelsen har anført, at de budgetterede udgifter til beplantning og vedligeholdelse samt læhegn er urealistisk høje, idet udgifterne ikke svarede til de reelle udgifter ved drift af et tilsvarende skovområde udenfor I/S-netværket, at aftalerne i øvrigt ikke kan anses for indgået mellem ligeværdige parter, da det ikke kan forventes, at investorerne har haft en forstmæssig viden, der muliggjorde en professionel vurdering af projektet, samt at der ikke var tale om forhandlinger mellem parterne om fastsættelse af priser og øvrige vilkår, men derimod om udbud af et fuldt færdigt projekt, hvis indhold investorerne reelt ikke havde haft indflydelse på, og hvor flere indbyrdes sammenhængende selskaber deltog.

Myndighederne har endelig anført, at projektet var et lukket arrangement, der var tilrettelagt af skattemæssige årsager uden en reel driftsøkonomisk risiko for interessenterne, og at virksomheden i øvrigt var uden forretningsmæssigt indhold, at det følger af praksis, at selv om der formelt foreligger en gælds- og forrentningsforpligtelse i form af en civilretlig bindende låneaftale, vil rentefradrag alene kunne anerkendes i skatteretlig henseende, såfremt forpligtelsen også er et udsalg af realøkonomiske realiteter, at gældsforpligtelsen ikke umiddelbart synes at påhvile interessenterne, idet der ikke blev indbetalt på interessentskabsandele i 1997, samt at der foreligger en fiktiv værdiansættelse af ejendommens anskaffelsessum, idet ejendommen anskaffedes i oktober 1997 for 5.500.000 kr. og 2 år efter blev udbudt til salg for 1.940.000 kr.

Klagerens påstand og anbringender:

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for 1997 nedsættes med 86.640 kr. og kapitalindkomsten for 1997 nedsættes med 15.841 kr.

For så vidt angår den skattemæssige relevans af I/S B har advokaten gjort gældende, at dette må bero på en vurdering af, hvorvidt de enkelte interessenter kan anses for selvstændig erhvervsdrivende med hensyn til deres deltagelse i interessentskabet. Afgørende for denne vurdering er, om skatteyderen for egen regning og risiko var indtrådt i projektet med økonomisk udbytte for øje. Det er i denne forbindelse uden betydning, om skatteyderen i øvrigt havde status som lønmodtager.

Vedrørende spørgsmålet, om klageren havde påtaget sig en reel risiko har advokaten anført, at der i Landsskatterettens kontors indstilling bl.a. er henvist til Højesterets afgørelser offentliggjort i TfS 2000.1011 samt TfS 2000.374. Højesteret havde i disse sager tilsidesat nogle selskaber skattemæssigt efter en konkret realitetsbedømmelse. Advokaten er enig i, at disse afgørelser måtte antages at være de vigtigste domme på området. De centrale momenter i dommene er: 1. Om skatteyder var afskåret fra faktisk og retlig råden. 2. Muligheden for drifts- eller likviditetsmæssigt overskud eller underskud. 3. Om skatteyder løb en reel økonomisk risiko. 4. Om projektet var usædvanligt.

Advokaten har om pkt. 1 bemærket, at klageren i nærværende sag ikke havde været frataget den faktiske eller retlige råden over selskabet. Der er henvist til, at interessenterne i medfør af vedtægterne havde stemmeret i forhold til antal andele, og at administrator ikke havde stemmeret, ligesom administrator kun var valgt for 1 år og i øvrigt kunne afsættes. Det er herefter advokatens opfattelse, at interessenterne ikke havde været afskåret fra at udøve indflydelse på interessentskabet i kraft af stemmeretten.

For så vidt angår pkt. 2 har advokaten bemærket, at man ifølge budgettet forventede underskud i de to første år, mens man forventede overskud i 1999, 2000 og 2001. Endvidere fremgik det af udbudsmaterialet, at formålet med selskabet ikke var at spare i skat, men at tjene penge.

Med hensyn til muligheden for overskud har advokaten henvist til den af Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede besvarelse af de kommunale skattemyndigheders spørgsmål 4, som ikke kan lægges umiddelbart til grund. Det er i denne forbindelse bemærket, at Landsskatterettens kontor under sagen ikke havde fundet det formålstjenligt, at der blev afholdt syn og skøn i nærværende sag. Advokaten har herefter henvist til den syns- og skønsrapport, som er udarbejdet i en anden sag fra samme projekt, men som vedrørte et tilsvarende område. Af denne syns- og skønsrapport fremgår, at udbytte måtte kunne forventes indenfor 7 år på ca. 10-20 % af plantetallet, og at udbytteprocenten indenfor de første 7 år kunne have været højere, såfremt der i træarterne rødgran og omorika havde været udtaget klumpplanter. Advokaten har fremhævet, at de kommunale skattemyndigheder ikke havde spurgt om eventuel indtægt ved salg som klumpplanter, hvorfor der må næres betænkelighed ved at lægge det af Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede svar til grund, når der samtidigt forelå en vurdering fra en uvildig syns- og skønsmand, som havde vurderet, at der kunne opnås indtjening tidligere ved salg af klumpplanter.

Vedrørende risikoen for underskud har advokaten henvist til de udarbejdede budgetter, hvorefter der forventedes et underskud i de første 2 år, samt til de udarbejdede regnskaber, hvorefter der reelt var betydelige underskud i selskabet.

Advokaten har for så vidt angår pkt. 3 bemærket, at interessenterne havde påtaget en reel økonomisk risiko ved at deltage i interessentskabet. Der er i denne forbindelse henvist til, at kreditforeningen var panthaver med 1. og 2. prioritet, mens H A/S alene havde 4. prioritet, at interessenterne havde underskrevet selvskyldnererklæringer, at der normalt ved investering i fast ejendom var en vis sikkerhed i ejendommen, at dette ikke kunne udelukke klagerne fra at blive betragtet som selvstændige erhvervsdrivende samt at der herudover var andre risici ved at deltage i selskabet - bl.a. fare for værdiforringelse ved vildtskader m.v.

Om pkt. 4 har advokaten anført, at han ikke anså klagerens deltagelse i selskabet for "usædvanligt", og det er bemærket, at der ikke er tale om investering i udenlandske driftsmidler, men alene investering i dansk skov.

Interessentskabets repræsentant har bl.a. gjort gældende, at det fremgår af ligningsloven § 8 K, stk. 1, at fradragsretten alene er betinget af, at der tinglyses fredsskovpligt på arealet. Det er således udgifter, der medgår til nyplantning af skov, således som f.eks. klargøring af arealet før plantning, herunder rydningsudgifter og udgifter til planter, materialer, lønudgifter til ansatte, udgifter til fremmed arbejdskraft samt udgifter til leje af fremmed materiale, der kan foretages fradrag for efter ligningslovens § 8 K, stk. 1. Denne bestemmelse er historisk indsat netop for at undgå "hobby"sager og diskussion om rentabel drift af skove, der kun vanskeligt lader sig fastlægge på grund af den meget lange tidshorisont en sådan investering skal ses over og de øvrige samfundsmæssige interesser/goder der er i skove. Det er således ifølge repræsentanten helt åbenlyst forkert, når skatteforvaltningen tilsidesætter fradrag, der har udgangspunkt i fredsskovpligtige arealer og alene af den grund kan fradragsretten fastslås, jf. ligningslovens § 8 K, stk. 1, samt ligningsvejledningen, afsnit E.E.4.6.1.

Repræsentanten har videre anført, at der ikke bestod noget interessefællesskab som anført af myndighederne, at interessentskabet bestod af 10 investorer, der alle var helt uafhængige af "C" og ikke havde indflydelse på C A/S overhovedet, at C A/S omvendt ingen indflydelse havde på det enkelte I/S, at administrator og vedligeholder af arealerne valgtes for et år ad gangen på generalforsamlingen, samt at interessenterne havde tilstrækkelig mulighed for at vurdere indtægter og udgifter og kunne vælge anden administrator og vedligeholder på arealerne for et år ad gangen.

Der er henvist til "projekt-afgørelser" fra Told- og Skattestyrelsen, j.nr. 93-305-42, og til Landsskatterettens kendelser af 17. november 1995, j.nr. 671-1885-0068, og af 7. november 1995, j.nr. 671-1885-0034 (TFS 1996.34). Disse afgørelser fastslår fradragsret. Det er særligt bemærket, at der i nærværende sag er tale om samme arealer som i styrelsens sag med j.nr. 93-305-42, og at den eneste ændring er, at ejeren nu er I/S selskaber, hvor der tidligere var tale om K/S selskaber.

Repræsentanten har videre bemærket, at der er udført et ganske betydeligt arbejde på arealerne i perioden fra den 15. oktober 1997 til den 31. december 2000. Totalt set er der angivet ca. 6 mio. kr. i indgående afgift i dette selskab i nævnte periode, hvilket langt overvejende stammer fra udgifter til underentreprenører for vedligeholdelse m.m. på arealerne.

Det er endelig gjort gældende, at virksomheden blev drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet, der foreskrives i skovloven og som er en forudsætning for den tinglyste fredskovspligt, samt at virksomhedens omfang og varighed har været af betydelig størrelse.

For så vidt angår interessentskabets afholdelse af udgifter til vedligeholdelse, læhegn, og beplantning m.m. har klagerens advokat henvist til 8 fakturaer. Det er advokatens opfattelse, at disse bilag i tilstrækkelig grad dokumenterer de afholdte udgifter, hvorfor fradrag skal godkendes.

Advokaten har anført, at det var H ApS, der fremsendte en af fakturaerne til I/S B. Fakturaen vedrørte bl.a. betaling af 1.500.000 kr. vedrørende omplantning. Der er i denne forbindelse henvist til den mellem interessentskabet og H ApS indgåede beplantnings- og vedligeholdelsesaftale, hvoraf udgiften fremgik. - Advokaten har videre forklaret, at det imidlertid blev opdaget, at fakturaen var udstedt til det forkerte selskab, hvorfor H ApS rettede fejlen ved udstedelse af ny faktura. Samtidigt blev fakturaen udsendt af H ApS til I/S B. Fakturaen var dog udstedt til forkerte adresse, hvorfor der er udstedt en ny faktura til rette adresse, samtidig med kreditnota til annullering af faktura udstedt til den forkerte adresse.

Told- og Skattestyrelsens påstand og anbringender:

Kammeradvokaten har på vegne Told- og Skattestyrelsen indstillet, at klageren ikke har godtgjort, at I/S B overhovedet har afholdt nogen udgifter til vedligeholdelse, læhegn og beplantning i indkomståret 1997, hvorfor fradrag ikke kan godkendes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Kammeradvokaten har begrundet dette med, at der ifølge almindelige bevisbyrderegler og fast retspraksis påhviler skatteyderen ved fremlæggelse af fyldestgørende dokumentation at godtgøre, at han faktisk har afholdt en udgift, som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a. Denne bevisbyrde har klageren ifølge kammeradvokaten ikke løftet i denne sag.

Det er videre Kammeradvokatens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at arbejdet overhovedet blev udført, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at noget beløb er betalt fra interessentskabet til en beløbsmodtager i form af kontoudtog eller overførselskvitteringer fra bank eller lignende, at det derfor er udokumenteret, hvem der skulle have fået udbetalt de pågældende beløb, at der ikke er fremlagt dokumentation for nogen faktiske pengestrømme fra de nævnte fakturamodtagende selskaber til hverken de fakturaudstedende selskaber eller til C A/S som angivelig transporthaver, at fakturaerne slet ikke vedrører indkomståret 1997, at det ikke er godtgjort hvilke dele af fakturabeløbene, der overhovedet måtte være afholdt i I/S B's interesse samt at der er tale om urealistiske beløb, jf. udtalelsen fra Skov- og Naturstyrelsen.

Kammeradvokaten har herefter gjort gældende, at der er tale om interesseforbundne selskaber med samme ultimative ejer E, hvis ægtefælle var en af idemændene bag I/S komplekset. Det følger af fast højesteretspraksis, jf. UfR 1999, side 1031H og UfR 2001, side 1219H, at der ved sådanne overførsler mellem interesseforbundne parter påhviler skatteyderen at godtgøre, at det omhandlede beløb dækkede driftsomkostninger. Denne bevisbyrde er ikke løftet på i nærværende sag.

Det er videre gjort gældende, at der heller ikke kan gives fradrag i medfør af ligningslovens § 8K, jf. synspunkterne ovenfor.

For så vidt angår den skattemæssige relevans af I/S B har Kammeradvokaten indstillet, at klagerens deltagelse i I/S B ikke tillægges skattemæssig betydning.

Kammeradvokaten har til støtte herfor gjort gældende, at der ikke foreligger sædvanlige forretningsmæssige og økonomiske dispositioner, men derimod et skattearrangement i et kompleks med 33 andre identiske arrangementer, som udelukkende var baseret på "investorernes" forventede betydelig fradrag for skattemæssige underskud på arrangementet. Kammeradvokaten har uddybet dette med følgende 5 momenter:

1. Arrangementet var underskudsgivende før skat. Interessentskabet har aldrig haft nogen indtægter men har alene foretaget fradrag for påståede afholdte udgifter. Ifølge budgettet fra C A/S var der ikke budgetteret med indtægter i hverken 1997 eller 1998 men derimod med betydelige indtægter i 1999-2001 på henholdsvis 2.850.000 kr., 3.450.000 kr. og 4.576.000 kr., i alt 10.856.000 kr. Disse budgettal var ganske urealistiske, jf. bl.a. udtalelsen fra Skov- og Naturstyrelsen, og klageren og udbyderne har trods opfordret hertil af skattemyndighederne aldrig redegjort for eller dokumenteret, endsige sandsynliggjort, at projektet ville medføre sådanne indtægter, og præcis, hvilken indtægtsskabende aktivitet indtægter af denne størrelse skulle hidrøre fra.
2. Der var heller ingen gevinstmulighed for investorerne ved ophøret, for det var forudsat i prospektmaterialet, at arealerne ved ophør skulle afstås til anskaffelsessummen. Dette usædvanlige vilkår indikerer, at interessenterne ikke selv skulle have rådigheden over, hvornår, til hvem og til hvilken pris ejendommen skulle afstås til.
3. Der var ingen reel risiko eller økonomisk hæftelse for investorerne i forbindelse med arrangementet under den løbende drift. Langt den største pantekreditor var H A/S. Pantebrevet til dette selskab var afdragsfrit i 8 år dvs. til og med ultimo oktober 2001, og der foreligger ingen dokumentation i sagen for, at interessentskabet nogensinde har betalt renteudgifter til selskabet. Der foreligger heller ikke dokumentation for, at kreditorselskabet nogensinde har foretaget tvangsinddrivelsesskridt over for interessenterne i den anledning. - Ifølge oplysningerne i sagen er prioritetsydelserne til de næste eksterne panthavere, kreditforeningen og M, betalt af C A/S. Det er ikke godtgjort, at disse beløb er refunderet administrationsselskabet af interessentskabet. Ejendommens grundværdi dækkede formentlig pantehæftelsen over for disse to panthavere, men derudover er det ikke godtgjort, hvilken værdi ejendommen havde. - Det er herefter fremhævet, at interessentskabet ifølge beplantningsaftalen sammenholdt med pantebrevet til H A/S havde fuld modregningsret over for pantekreditor vedrørende alle forpligtelser, som pantekreditor samtidig påtog sig i henhold til beplantningsaftalen.
4. Arrangementets manglende forretningsmæssige realitet dokumenteres videre af, at interessenterne aldrig har indbetalt den skyldige interessentskabskapital på i alt 7 mio. kr., uden at dette har medført eksklusion af interessentskabet som foreskrevet i vedtægterne, eller forsøg på tvangsinddrivelse af beløbene fra administrationsselskabet eller andre af E kontrollerede selskaber.
5. Den manglende reelle hæftelse understreges endelig også af, at interessenterne i juni 1999, efter at arrangementet var underkendt skattemæssigt, fik lov til at slippe ud af arrangementerne ved at overdrage deres andele til et nyt selskab med samme ejerkreds (E), uden at nogen form for hæftelse blev gjort gældende.

Kammeradvokaten har endelig henvist til højesteretspraksis om skattemyndighedernes adgang til at korrigere eller helt tilsidesætte værdiansættelser af afskrivningsberettigede aktiver samt praksis vedrørende den skattemæssige bedømmelse af skattearrangementer uden forretningsmæssig realitet.

Landsskatteretten skal udtale:

Vedr. dokumentation for regnskabets driftsudgifter:

Landsskatteretten bemærker, at fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6 a forudsætter, at der fremlægges relevant og tilstrækkelig dokumentation for udgiftsafholdelsen.

Retten bemærker videre, at I/S B ifølge regnskabet for 1997 har afholdt udgifter til vedligeholdelse på 250.000 kr., til læhegn på 350.000 kr. og til beplantning på 300.000 kr. Interessentskabet har som dokumentation for udgifterne til vedligeholdelse, læhegn, beplantning m.m. fremlagt faktura til H ApS af 20. juni 1998, faktura til H ApS af 20. juni 1998 samt faktura til H ApS af 7. juli 1998. Der er endvidere fremlagt 4 fakturaer udstedt til I/S B.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at nævnte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for de i regnskabet angivne udgifter til vedligeholdelse, læhegn, beplantning m.m. i 1997. Der er herved især henset til, at det ikke er dokumenteret, at arbejdet overhovedet blev udført, at det ikke er dokumenteret, at noget beløb er betalt fra interessentskabet til en beløbsmodtager i form af kontoudtog eller overførselskvitteringer fra bank eller lignende, at der ikke er fremlagt dokumentation for nogen faktiske pengestrømme fra de nævnte fakturamodtagende selskaber til hverken de fakturaudstedende selskaber eller til C A/S, at der er tale om urealistiske beløb, jf. udtalelsen fra Skov- og Naturstyrelsen samt at der er tale om interesseforbundne selskaber med samme ejer E, hvis ægtefælle var en af idemændene bag I/S -komplekset.- Det bemærkes særligt, at der under sagens behandling har været fremlagt / henvist til forskellige fakturaer.

Retten kan herefter allerede som følge af manglende dokumentation ikke godkende de selvangivne fradrag for driftsudgifter til vedligeholdelse på 250.000 kr., til læhegn på 350.000 kr. og til beplantning på 300.000 kr.

Vedr. den skattemæssige relevans af I/S B

:

Landsskatteretten finder på baggrund af en konkret realitetsbedømmelse af ejerforhold, låntagning, hæftelse, risiko, mulighed for tab/gevinst m.m., at klagerens deltagelse i I/S B ikke skal tillægges skattemæssig betydning, idet der ikke foreligger sædvanlige forretningsmæssige og økonomiske dispositioner.

Retten lægger herefter til grund, at det ikke har været I/S B's hensigt at erhverve en reel ejendomsret til omhandlede arealer, men at interessentskabets primære hensigt var at opnå fradrag for de store skattemæssige underskud på deltagernes selvangivelser. Det bemærkes i denne forbindelse, at I/S B var underskudgivende i alle årene, at interessentskabet ikke havde nogen indtægter samt at det fremgår af udbudsmaterialet, at "selskaberne budgetterer med udlodninger af interessentskabers likviditet til dækning af minimum Deres skattebetaling".

Landsskatteretten har ved den konkrete realitetsbedømmelse af I/S B særligt henset til, at deltagerne reelt ikke havde nogen risiko for at lide tab under den løbende drift m.m., idet den eneste "eksterne" kreditor var kreditforeningen som havde sikkerhed i jorden og beplantningen, idet investorerne aldrig indbetalte i overensstemmelse med vedtægternes § 4, og idet en evt. skattebetaling ved overskud af I/S B skulle dækkes via udlodninger fra selskabernes likviditet. Der henvises endvidere til Kammeradvokatens bemærkninger herom.

Der er endvidere henset til, at der ikke forelå nogen gevinstmulighed for interessenterne ved ophøret, idet det i prospektmaterialet er forudsat, at arealerne ved ophør skal afstås til anskaffelsessummen, hvilket indikerer, at interessenterne ikke selv skulle have rådigheden over, hvornår, til hvem og til hvilken pris ejendommen skulle afstås til - samt idet de for interessentskabet opstillede budgetter ikke er realistiske, jf. Kammeradvokatens bemærkninger herom, punkt 1.

Landsskatteretten har endvidere henset til, at centrale bestemmelser i interessentskabets vedtægter ikke blev efterlevet, jf. bestemmelserne om indbetalinger og eksklusion i vedtægternes §§ 4 og 27, at kontrakterne, herunder skøderne blev indgået ultimo 1997 - tinglysningerne først i juli 1998, at der manglede vitterlighedsvidner på gældsovertagelseserklæringer, at der er tale om interesseforbundne parter, jf. bl.a. at sælgeren af arealerne havde interessesammenfald med I/S B, samt at arealerne ifølge skødet blev solgt for 5,5 mio. kr. og i 1999 udbudt til mindre end 2 mio. kr. Retten har endelig henset til den mangelfulde dokumentation, der er fremlagt for så vidt angår interessentskabets driftsudgifter, jf. ovenfor.

Som følge af, at projektet I/S B ikke godkendes i skattemæssig henseende kan det i regnskabet opgjorte underskud ikke fradrages. Den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste.

	Udgifter	Indtægter	Pr. anpart
Omsætning		0 kr.
Vedligeholdelse, planter	250.000 kr.		3.572 kr.
Ejendomsskat	1.471 kr.		21 kr.
Administration	81.000 kr.		1.157 kr.
Revisor	5.000 kr.		71 kr.
Læhegn	350.000 kr.		5.000 kr.
Beplantning 1997	300.000 kr.
	4.286 kr.
	987.471 kr.		14.107 kr.
Renteudgifter i alt	184.812 kr.		2.640 kr.
Underskud	1.172.283 kr.		16.747 kr.