Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har nægtet at godkende fradrag for moms af sagsomkostninger i forbindelse med 2 retssager.

Det fremgår af sagen, at klageren driver advokatvirksomhed.

Ved Østre Landsrets ankedom af 29. januar 1999 blev klageren dømt til at betale 170.028 kr. til en opsagt sekretær, hvis opsigelse det ikke fandtes godtgjort ikke var begrundet i dennes graviditet. Det pålagdes herudover klageren at betale sagsomkostninger til sekretæren med 43.000 kr. Sekretæren havde over for landsretten nedlagt påstand om betaling af 340.056 kr.

Af skrivelse af 11. februar 1999 fra klageren til den tidligere medarbejders advokat fremgår:

"Vedrørende NN

Under henvisning til dom i ovennævnte sag af 29. januar 1999 fremsendes hoslagt check stor kr. 118.338,84 til opfyldelse heraf. Ud fra de foreliggende oplysninger har jeg foretaget beregning som følger:

Klageren har beregnet og fratrukket købsmoms af de pågældende sagsomkostninger med 8.600 kr.

Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ikke godkendt dette fradrag. Regionen har herved henvist til, at ifølge § 40 i momsloven skal en faktura indeholde oplysning om momsbeløbets størrelse eller en angivelse af, at momsen udgør 20 % af det samlede beløb. Regionen har anført, at der i nærværende sag ikke er fremlagt dokumentation for, at sagsomkostningerne indeholder moms, hverken i form af eksakte beløb eller en angivelsen af, at momsen udgør 20 % af det samlede beløb.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af momsfradrag på 8.600 kr. som angivet.

Repræsentanten har til støtte herfor anført, at der ikke er nogen tvivl om, at den tidligere sekretær ikke er momsregistreret, og at der følgelig er fradrag for moms. Han har anført, at domstolene ikke længere angiver, at sagsomkostninger indeholder moms, idet det opfattes som selvfølgeligt. Han har fremlagt en anden dom, hvor den part der blev tillagt sagsomkostninger, var momsregistreret, og har anført, at domstolene ikke tekstmæssig vedrørende sagsomkostninger skelner mellem om den, der tillægges sagsomkostninger er momsregistreret eller ej.

Endvidere har repræsentanten henvist til departementets afgørelser nr. 948/1986 og 949/1986.

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af momslovens § 37:

"Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet."

Efter retsplejelovens § 312 er den tabende part i en retssag pligtig at erstatte modparten de ham ved retssagen påførte udgifter, for så vidt parterne ikke selv har truffet anden overenskomst eller retten i særlige omstændigheder finder skellig grund til gøre afvigelse fra denne regel.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at domstolene ved fastsættelse af sagsomkostninger i en sag som den omhandlede tager hensyn til, om den part, der tillægges sagsomkostninger er momsregistreret eller ej, idet domstolene forudsætter, at en momsregistreret person har fradragsret for momsen af de med retssagen forbundne omkostninger, således at en sådan persons nettoudgift ved retssagen er disse omkostninger uden moms. Hvis den part, der tillægges sagsomkostninger, ikke er momsregistreret, fastsættes sagsomkostningerne, således at de tillige forudsættes at dække momsen af disse omkostninger .

Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at sagsomkostningsbeløbet i en sag som den omhandlede fastsættes på baggrund af et skøn over partens udgifter til sagens førelse men for så vidt angår advokatudgiften uden kendskab til den faktiske udgift. Endvidere lægger Landsskatteretten til grund, at den part, der pålægges at betale sagsomkostninger ikke har krav på at få – og heller ikke i praksis har – kendskab til modpartens faktiske omkostninger ved sagens førelse.

Landsskatteretten lægger endelig til grund, at klagerens modpart i den her omhandlede retssag ikke var momsregistreret, og at det hende tillagte omkostningsbeløb i overensstemmelse med ovennævnte blev fastsat under hensyn hertil.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at klageren i medfør af momslovens § 37 kan anses for berettiget til fradrag for den af denne af sagsomkostningerne beregnede moms. Klagerens udgift til sagsomkostninger kan således ikke anses at vedrøre dennes indkøb af momsbelagte varer og ydelser som omhandlet i momslovens § 37, stk. 1. Hverken klagerens modpart eller dennes advokat har således leveret momsbelagte varer eller ydelser til klageren. Klageren er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til momsbelagte ydelser. Da klageren imidlertid ikke har krav på at få og heller ikke antages at have kendskab til størrelsen af disse faktiske udgifter, kan klageren allerede af den grund ikke anses for berettiget til fradrag for et af sagsomkostningerne beregnet momsbeløb, idet der ikke er sikkerhed for, at dette beregnede beløb svarer til den faktiske momsudgift. Da en sådan symmetri er en forudsætning for hele momssystemet, findes klageren således ikke ud fra det i Momsvejledningen anførte om skadevolderes fradrag for moms af erstatninger at være berettiget til fradrag for det omhandlede beløb.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor med disse begrundelser, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.