| GB art. 205-217Fortoldningssangivelsen er udformet efter EU's regler om det administrative enhedsdokument, se bilag 5. Fortoldningsangivelsen er fremstillet som et blanketsæt, der anvendes i samtlige EU- og EFTA-lande samt i en række andre lande verden over. En fortoldningsangivelse kan omfatte i alt 99 vareposter. Den første anføres på hovedangivelsen, og de øvrige på særlige supplementsangivelser, benævnt BIS-angivelser, med 3 vareposter på hver blanket, se bilag 6. Der kan anvendes hovedangivelser som supplementsangivelser. Hvis dette er tilfældet overstreges rubrikkerne 5-7, 12-29 og 49. Fortoldningsangivelserne skal være godkendt af SKAT og anskaffes af varemodtageren selv, for eksempel fra boghandelen. Enhedsdokumentet består af hovedoplysninger - rubrikkerne 1-30, 49 og 54; varepostoplysninger - rubrikkerne 31-47. HovedoplysningerHovedoplysninger er oplysninger, der knytter sig til det samlede vareparti, dvs. oplysninger, der er fælles for alle varer omfattet af fortoldningen. VarepostoplysningerVarepostoplysninger er oplysninger, der knytter sig til den enkelte varekode/vareart i fortoldningsekspeditionen. |