Parter:
A
(Advokat, dr. jur. E. Lego Andersen v/advokat Peter M. Andersen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Finn Jepsen).

Afsagt af landsdommerne:
Rosenløv, Brydensholt og Rikke Ørum (kst.).

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte ved renteberegningen af sagsøgerens skyldige moms har været forpligtet til at anerkende modregning af de af sagsøgerens for 2. kvartal 1994 og for juli 1996 indgivne negative momsangivelser, førend beløbene i henhold til disse momsangivelser blev anerkendt og bogført af Told- og Skatteregion Xby i november 1997.

Påstande.

Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes tilgodehavende hos sagsøgeren vedrørende moms, told, gebyrer, retsafgift og renter pr. 31. marts 1998 ikke overstiger 40.149,60 kr., subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes tilgodehavende hos sagsøgeren vedrørende moms, told, gebyrer, retsafgift og renter pr. 31. marts 1998 udgør et af retten fastsat beløb større end 40.149,60 kr., men mindre end 133.378,60 kr. og mere subsidiært, at sagsøgtes afgørelse af 5. februar 1999 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling hos afgiftsmyndigheden.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder.

Den 26. august 1994 registrerede Told- og Skatteregion Xby (herefter Told & Skat) en negativ momsangivelse på 185.441 kr. vedrørende 2. kvartal 1994 fra sagsøgeren, der siden 1993 drev virksomhed med import og videresalg af jeans fra Bangladesh.

På grund af stor uoverensstemmelse mellem importmoms ifølge importmomssystemet og de angivne momstal, iværksatte Told & Skats udbetalingskontrol et eftersyn af sagsøgerens virksomhed og udbad sig den 30. august 1994 et momsregnskab fra sagsøgeren, herunder dokumentation for køb og antal jeans.

I sagens anledning blev der aftalt et eftersynsmøde hos Told & Skat den 19. oktober 1994. B, der arbejdede for virksomheden, gav møde for sagsøgeren. Han var ikke i stand til at fremlægge et momsregnskab. Kopier af importmomsspecifikation, der tidligere var indsendt til toldvæsenet, blev på mødet udlånt til sagsøgerens repræsentant med henblik på korrekt beregning af importmomsen.

Først den 23. november 1995 modtog Told & Skat en fax fra B, hvori han oplyste, at der nu var foretaget en korrekt registrering af importmomsen. I faxen redegjordes der endvidere summarisk for det skete salg. Vedrørende bilag henvistes der til revisor C, der på telefonisk forespørgsel oplyste, at en opgørelse var under udarbejdelse.

Samme dag blev der i Told & Skats eftersynsrapport anført, at der for 1993 og 1994 til og med september 1995 var foretaget beregninger, der viste, at der i "den angivne indgående moms var plads til den debiterede importmoms. - Det er således ikke usandsynligt, at den angivne indgående afgift kan være korrekt."

I skrivelse af 15. februar 1996 fra sagsøgte til sagsøgeren hedder det:

"I forbindelse med den løbende dialog omkring afvikling ... er det regionen pålagt at inddrive det skyldige beløb ved udlæg i Deres formueaktiver.

Umiddelbart før juleperioden i 1995 aftalte De med Told- og skattefoged D, at den skyldige moms for 2. kvartal 1995 ville blive betalt indenfor 8 dage. Betalingen ville ifølge Deres udtalelse ske når Deres finansieringsforhold med Unibank var afklaret.

Mod forventning er der ikke sket nogen indbetaling, endsige modtaget nogen henvendelse til forklaring på den udeblevne betaling.

Da Deres samlede skyld til Told- og Skatteregion Xby vedrørende A beløber sig til 430.999,60 kr. fordelt på importmoms/moms 315.437,50 kr. og renter 115.451,10 kr., agter man at sikre tilgodehavendet ved gennemførelse af udlægsforretning ....

Deres revisor C er tidligere blevet orienteret om forholdene omkring den manglende modregning af negativt momsbeløb 2. kvartal 1994. Dette forhold er endnu ikke afklaret med regionens kontrolafdeling v/E. Derudover har C fremlagt kopi af telefax fra B af 19. juni 1995, hvori fremgår, at han har fremsendt anmodning om yderligere refundering af told på reexporterede varer på i alt 36.100,00 kr. Denne anmodning ses ikke modtaget på regionens kontor."

Der afholdtes herefter møde den 4. marts 1996 på regionskontoret med deltagelse af A og C, B, D og E.

Af en tilførsel i Told & Skats eftersynsrapport af samme dag fremgår følgende:

" Modtaget salgsfakturaer i kopi, men intet momsregnskab. Det fremgår af materialet, at der er tale om flere eksportfakturaer. Eksportdokumentation (udførelsesangivelser) rekvireret.

Det fremgår efterfølgende, at der er spring i nummerrækken på de modtagne fakturakopier."

Den 20. maj 1996 skrev Told & Skat således til A:

"Det aftaltes den 4. marts 1996 at B skulle fremskaffe dokumentation for udførsel til Finland mv. Dokumentationen skulle fremsendes til E hvorefter endelig opgørelse af momsmellemværende kunne finde sted.

Da materialet som sagt ikke er modtaget medfører det, at den nuværende momsrestance fortsat forrentes med 1,3% pr. måned. De negative tilsvar kan ikke frigives til modregning før udførselsdokumentationen foreligger.

Man skal således opfordre Dem til snarest at tilvejebringe udførselsdokumentationen. Regionen må i modsat fald genoptage udlægssagen med henblik på sikring af kravet."

Med brev af 13. juli 1996 fremsendte B dokumentation for eksport af solgte varer.

Told & Skat noterede i forbindelse hermed, at der ikke var tale om udførelsesangivelser med toldmyndighedernes påtegning, men om kopier af eksportfakturaer og fragtbreve, og at dette var blevet meddelt B og senere sagsøgeren selv.

Sagsøgerens negative momstilsvar på 8.750 kr. for juli måned 1996 blev under hensyn til den verserende sag tilbageholdt.

Da det fortsat ikke var lykkedes sagsøgeren at fremlægge de nødvendige udførelsesangivelser, blev der på foranledning af A afholdt møde den 4. september 1997 på As kontor. Det blev her konstateret, at der stadig ikke kunne fremlægges udførelsesangivelser, og at momsregnskaber ikke forelå. Der blev rekvireret årsregnskaber for 1993 til 1995.

Den udgående afgift af eksportfakturaer blev opgjort til 125.318 kr.

I tiden fra dette mødes afholdelse til den 24. november 1997 modtog Told & Skat forskelligt materiale fra sagsøgeren, herunder bogføring over salget for 1994 og 1995.

Efter apmodning om specifikation og dokumentation for omsætningen modtog Told & Skat henholdsvis kopi af regneark vedrørende omsætningen for 1994 og 1996 samt efterfølgende kopi af nogle salgsfakturaer for 1995.

Told & Skat anfører på baggrund deraf den 24. november 1997 følgende i eftersynsrapporten:

"På trods af manglende momsregnskab og udførelsesdokumentation vælger udbetalingskontrollen at undlade at efteropkræve 125.318 kr. i udgående moms af den ikke dokumenterede eksportomsætning.

Da udbetalingskontrollen på det foreliggende grundlag skønner, at virksomheden har udtømt alle muligheder for at fremskaffe udførelsesangivelser, og det efter de foreliggende omstændigheder skønnes, at udførelsen har fundet sted, godkendes den negative momsangivelse for april kvt. 94 uden korrekt dokumentation.

Neg. efterang. for per. 940630, T: -185 499 kr. udfærdiget og godkendt ...

Neg. ang. for per. 9607 godkendt og frigivet."

Den 14. januar 1998 skriver sagsøgte blandt andet følgende til sagsøgeren:

" ...., at udbetalingsfristen for de negative momsangivelser har været afbrudt på grund af manglende dokumentation fra virksomhedens side. Den krævede dokumentation er først af virksomheden tilvejebragt i november måned 1997, fra hvilket tidspunkt udbetalingsfristen løber videre, jvf. momslovens § 63, stk. 2.

Da de negative momsangivelser således først godkendes til udbetaling/modregning i november 1997, er der af den rentebærende momsrestance beregnet renter indtil modregningstidspunktet.

Der sker således ikke modregning med tilbagevirkende kraft.

Regionen kan herefter opgøre virksomhedens skyld til Told & Skat til i alt 153.378,60 kr., jvf. vedlagte restanceopgørelse. Beløbet består alene af renter og gebyrer.

....."

Regionen må derfor indtil videre fastholde krav om betaling af renter og gebyrer på 153.378,60 kr.
....."

Den 3. april 1998 påklagede sagsøgeren regionens afgørelse. Klagen blev fulgt op ved skrivelse af 6. juli 1998.

Told & Skattestyrelsen traf den 5. februar 1999 følgende afgørelse:

".....
De har i klagen af 6. juli 1998 bl.a. påstået, at tilbageholdelsen af den negative momsangivelse for april kvartal 1996 ikke er lovmedholdelig, idet alle de oplysninger som Told- og Skatteregion Xby ønskede at indhente, kunne fremskaffes på et hvilket som helst tidspunkt fra og med den 26. august 1994, ligesom De anfører, at der aldrig har været rejst kritik imod rigtigheden af opgørelsen.

De har yderligere hævdet, at ingen faktiske omstændigheder har forhindret Told- og Skatteregion Xby i at foretage den kontrol, som regionen har fundet rigtig i det konkrete tilfælde. Kontrollen har kunnet udføres i umiddelbar fortsættelse af indgivelsen af den negative momsangivelse den 30. juni 1994, ligesom de konstaterer, at det er en misforståelse når regionen antager, at der ikke har foreligget momsregnskab for hvert kalenderår. De oplyser at disse regnskaber er udleveret til regionen, efter anmodning den 4. september 1997.

Vedr. Told- og Skatteregion Xbys afgørelse af 14. januar 1998, hvori oplyses at udbetalingen af den negative momsangivelse er tilbageholdt jf. momslovens § 63, stk. 2, dagældende Lovbekendtgørelse 41, af 1. februar 1993, § 23, stk. 2, har De tilkendegivet, at bestemmelsen ikke tager stilling til konsekvensen af en sådan tilbageholdelse, i tilfælde hvor virksomheden tillige har skyld i ToldSkat.

De mener ligeledes, at en modregningserklæring har virkning fra det tidspunkt, hvor den er kommet frem til modtageren, jf. almindelig obligationsretlig opfattelse, hvorfor modregningen skal ske med modtagelsesdatoen for oprindelig negativ angivelse.

Endelig anfører De som selvstændigt anbringende, at der i denne sag foreligger de, i momslovens § 69d, nr. 2 nævnte omstændigheder hvorefter renter og gebyrer kan eftergives, idet der intet har været at bebrejde N I/S i relation til fremskaffelse af nødvendige oplysninger.

Told- og Skattestyrelsen har efterfølgende behandlet sagen, og skal meddele Dem at Told- og Skatteregionens opgørelse af rentekravet fastholdes.

Begrundelsen herfor er, at virksomheden ikke kunne fremlægge et momsregnskab, som foreskrevet i § 18 i dagældende Lovbekendtgørelse § 41, af 1. februar 1993, for Told- og Skatteregionen ved møde på regionen den 19. oktober 1994.

Told- og Skatteregionen har 9. juni 1995 som følge heraf korrigeret momsangivelsen for april kvartal 1994 til 0 kr.

De årsregnskaber som regionen modtog den 12. september 1997 er ikke fyldestgørende nok til, at opfylde de, i Lovbekendtgørelsens § 18, stk. 2, og den i medfør af § 18, stk. 5, udstedte Bekendtgørelse om regnskabsføring efter merværdiafgiftsloven, Bekg. nr. 647 af 20. oktober 1988, nævnte krav til momsregnskab.

Told- og Skatteregionen har forsøgt gennem verifikation af salgsfakturaer, at være virksomheden behjælpelig med at dokumentere rigtigheden af de afgivne momsangivelser, uagtet at det er virksomhedens pligt at føre et så specificeret regnskab med tilhørende dokumentation, at momsangivelserne umiddelbart kan opgøres herefter.

Det er dog ikke lykkedes at fremskaffe en total dokumentation for de afgivne momsangivelser.

Told- og Skatteregionen har på trods heraf den 24. november 1997 skønnet, at de oprindeligt afgivne momsangivelsestal kan godkendes, hvorefter en efterangivelse på disse tal er udfærdiget.

Denne efterangivelse er modtaget/bogført den 25. november 1997, hvorfor modregning tidligst kan ske fra denne dato.

Told- og Skattestyrelsen fastholder derfor renteberegningen, som foretaget af Told- og Skatteregionen.
....."

Af Told- og Skatteregion Xbys skyldopgørelse fremgår, at sagsøgeren ultimo juli 1994 havde en momsgæld på 284.041,50 kr. og en rentegæld på 54.771,10 kr. Videre fremgår, at de omhandlede negative angivelser blev afskrevet på sagsøgerens momstilsvar den 21. og 26. november 1999, således at saldoen blev nulstillet. Herefter henstod 153.378,60 kr. i renter og gebyrer.

Forklaringer.

Revisor C har forklaret, at han har udarbejdet årsregnskaber for sagsøgeren og i den forbindelse foretog han afstemning og bogføring. Han havde intet med momsregnskabet at gøre, men afstemte momsen i forbindelse med udfærdigelsen af årsregnskaberne. I den forbindelse kontrollerede han, at det, sagsøgeren skulle betale til Told & Skat, blev betalt. Han beskæftigede sig derimod ikke med, hvad sagsøgeren skulle have tilbage, da det normalt var rigtigt. Ved opgørelse af momsen i årsregnskabet for 1995, rekvirerede han toldvæsenets udskrifter over sagsøgerens angivelser for de enkelte kvartaler for at kontrollere importmomsen og sammenholdt efterfølgende disse oplysninger med sagsøgerens omsætning. Da momsangivelserne fremgik af årsregnskaberne, har der hele tiden været udarbejdet et momsregnskab. Speditionsfirmaet F A/S stod for import og eksport af sagsøgerens varer og fortoldning i forbindelse dermed. Sagsøgeren havde intet hermed at gøre. I 1994 var der vrøvl med importmomsen, men det lykkedes dog at få lavet en korrekt momsangivelse. Han har fået forelagt alle 40-50 fakturaer i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskaberne. Mangler en faktura efterspørges denne, hvorfor der ikke kan have været nogen huller i fakturarækken. Han kontrollerede fakturaerne ved at sammenholde dem med kontoudtog fra G-bank. Der var derved hold på omsætningen. Han har aldrig været involveret i fakturering. Sagsøgeren bogførte ikke køb og salg, da en del køb blev foretaget i Bangladesh, og varer, der var blevet importeret til Danmark, blev videresolgt direkte fra lageret. Virksomheden gik ikke godt, og man havde pligt til at lade alle indbetalinger gå til virksomhedens bank.

H har forklaret, at hun siden 1. januar 1996 har været ansat som bogholder hos advokat A. Fra 4. september 1997, hvor der var indkaldt til møde hos sagsøgte, beskæftigede hun sig med sagsøgerens regnskabsmæssige forhold. I mødet deltog advokat I fra As kontor og E foruden hende selv. Hun var forinden blevet orienteret om, at der var problemer med nogle udførselsangivelser. Formålet med mødet, var at konkretisere, hvilke bilag der skulle fremfindes, for at sagsøgeren kunne dokumentere den udgående moms. E gav hende en liste over fakturaer, en liste fra sagsøgerens speditionsfirma over udførte varer, samt en liste over udførelser fra en kunde, J tekstiler i X4by, og henviste i øvrigt til de fakturaer, som A har anført i sit brev af 6. juli 1998. Efter mødet bad hun J tekstiler om at sende udførelsesangivelserne, og hun besøgte kunden L. De fik udførelsespapirerne fra J tekstiler, hvorimod speditøren K alene kunne udlevere to udførelsesangivelser vedrørende L. Speditøren ville prøve at fremskaffe yderligere dokumenter, hvilket imidlertid var vanskeligt, da firmaet var under flytning. Efter at hun havde afleveret årsregnskaberne, blev hun kontaktet af E, som anmodede om yderligere oplysninger. Samtlige de oplysninger, der blev afleveret til E, fandtes tilgængelige på advokatkontoret.

E har forklaret, at han foretager kontrol af virksomheders angivelse af negativ moms. Sagsøgeren blev udvalgt til kontrol, da det fremgik af sagen, at der var fejl vedrørende angivelsen af virksomhedens importmoms, hvorfor Toldvæsenet i første omgang havde anslået den. I foråret 1994 vidste sagsøgeren ikke, hvad virksomheden havde fået fortoldet korrekt. Først i november 1995 fremkom en korrekt opgørelse over importen. Han har på intet tidspunkt set et momsregnskab fra sagsøgeren, trods mange påmindelser, og det undrede ham meget, at revisor C ikke blot fik det udfærdiget. Han kunne ikke bruge de fakturaer, han fik forelagt den 19. oktober 1994 til noget, da der ikke var et momsregnskab, han kunne sammenholde med. Fakturaerne blev tilbageleveret virksomheden. Det samme gjorde sig gældende for de 10-15 løse fakturaer, han modtog i marts 1996. Det var et puslespil, da han ikke havde noget momsregnskab. Først i begyndelsen af 1996 kom det frem, at der også var tale om eksport af varer. Han bad da om dokumentation derfor. Det undrede ham, at A på et tidspunkt i november 1996 bad om kopier af materiale, virksomheden selv havde fremsendt tidligere. I august 1997 talte han i telefon med advokat I fra As kontor, og under samtalen bad han på ny om et momsregnskab. Ved kontrol af en virksomheds negative momsangivelse aftales normalt tid til eftersyn i virksomheden, hvor momsregnskab og bilag efterkontrolleres, for at sikre at grundlaget for udbetalingen er til stede. Der er ikke tale om en regnskabskontrol. Konstateres det, at alt er i orden, vil udbetaling normalt finde sted ca. 4 dage senere. Sager vedrørende udbetaling, af negativ moms ligger stille, til man har et momsregnskab, da man ikke forinden har et grundlag at kontrollere på. Det er virksomhedens pligt at få en kopi af udførelsesangivelsen fra speditøren. Da det ikke var muligt at fremskaffe alle udførelsesangivelser, og der forelå nogle bilag, der indikerede, at en del af varerne nok var eksporteret, valgte han nødtvungent at acceptere de negative angivelser.

Procedurer.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende anbringender gældende, idet et tidligere anført anbringende om konneks modregning er frafaldet:

"at sagsøgeren rettidigt har indgivet angivelser for overskydende afgift (moms) for perioden 2. kvartal 1994 og juli måned 1996,

at

Told- og Skatteregion Xby siden 30. juni 1994 (f.s.v.a. overskydende moms for 2. kvartal 1994) henholdsvis 12. august 1996 (f.s.v.a. overskydende moms for juli måned 1996) har kunnet kontrollere de oplysninger, der førte til Told- og Skatteregion Xbys anerkendelse den 24. november 1997 af sagsøgers krav på overskydende moms for 2. kvartal 1994 og juli måned 1996,

at

sagsøgeren i hele perioden loyalt har samarbejdet med Told- og Skatteregion Xby med hensyn til at tilvejebringe og at give Regionen adgang til det fornødne materiale/den fornødne dokumentation, som Regionen løbende har stillet krav om, til Regionens verifikation af rigtigheden af de indgivne momsangivelser, hvorfor sagsøgerens forhold ikke har hindret Regionens kontrol,

at

der ikke har foreligget et sådant forhold, at Told- og Skatteregion Xby med hjemmel i den daværende momslovs § 23, stk. 2, (den nuværende momslovs § 63, stk. 2) har kunnet afbryde udbetalingsfristen af overskydende afgiftsbeløb som følge af virksomhedens forhold, idet dette ifølge forarbejderne til bestemmelsen kræver, at de statslige told- og skattemyndigheder ikke har haft mulighed for at foretage kontrol af angivelsen som følge af ferie i virksomheden eller direkte nægtelse fra virksomhedens side af at fremkomme med de ønskede oplysninger,

at

det ikke kan komme sagsøgeren til skade, at sagsøger har forsøgt at bistå sagsøgte med at tilvejebringe yderligere oplysninger, herunder oplysninger fra sagsøgers kunder,

at

den daværende momslovs § 23, stk. 2 (den nuværende momslovs § 63, stk. 2) i øvrigt alene giver hjemmel for suspension af udbetalingen af et overskydende momsbeløb, men ikke eksplicit angiver nogle rentemæssige virkninger, herunder at sagsøgeren skulle være pligtig at forrente en momsgæld, som rent faktisk viser sig ikke at bestå,

at

det forhold, at sagsøgeren - muligt - ikke har overholdt samtlige formelle forskrifter til momsregnskabets udvisende, ikke har nogen betydning for sagens pådømmelse, idet dette forhold dels ikke har umuliggjort eller hindret kontrol fra Told- og Skatteregion Xby's side eller i øvrigt haft nogen praktisk betydning for Regionens foretagelse af kontrollen, dels fordi en meget væsentlig del af undersøgelserne angik spørgsmålet om verifikationen af importmoms og af momsfrit salg til lande i EU, hvor Regionen har ønsket udførselsdokumentation,

at

mulige mangler i eksportdokumenterne ikke er udtryk for manglende overholdelse af bestemmelser i momsloven eller regler udstedt med hjemmel heri,

at

sagsøgeren alene kan belastes med morarenter af det beløb, som sagsøgeren virkelig skylder, og ikke kan belastes med morarenter af et større beløb, end sagsøger virkelig skylder på det pågældende tidspunkt, idet retsvirkningerne, der kan knytte sig til mulig manglende opfyldelse af momsmæssige forskrifter er særligt og udtømmende angivet i lovgivningen, og at dette ikke omfatter, at den afgiftspligtige skal betale morarenter af momsgæld, som rent faktisk ikke består,

at

sagsøgeren derfor har ret til renter i den periode, der hengår med kontrolundersøgelsen respektive ikke skal belastes med renter af en momsgæld, som viser sig ikke at bestå - i hvert fald i det tilfælde - som nærværende - hvor kontrollen fører til, at Regionen godkender rigtigheden af sagsøgers angivelser,

at

selvom det måtte blive lagt til grund, at der ikke er basis for at anse sagsøgers krav på overskydende afgift og sagsøgtes krav på afgift som konnekse krav med virkning som beskrevet umiddelbart ovenfor, da må momsangivelserne i sig selv anses som en behørig modregningserklæring, der får virkning på tidspunktet for fremsendelsen af momsangivelsen, hvorved forfald indtræder 3 uger efter, jf. den daværende momslovs § 23, stk. 2, 1. punktum (den nuværende momslovs § 63, stk. 2, 1. punktum),

at

bestemmelsen i den tidligere momslovs § 23, stk. 2 om suspension med udbetaling af et overskydende afgiftsbeløb må forstås således, at en mulig rentemæssig virkning af suspension med udbetaling af overskydende afgiftsbeløb knytter sig til det tidspunkt, hvor det er muligt at påbegynde kontrol - ikke på hvornår kontrollen afsluttes - idet den tidsmæssige udstrækning af kontrolforanstaltningerne og indholdet heraf ene og alene fastsættes af afgiftsmyndighederne, hvilket ikke kan komme den afgiftspligtige virksomhed til last,

at

nærværende sag ikke direkte angår spørgsmålet om forretning af et krav på overskydende afgift, men derimod om et sådant kravs "evne" til at standse forretning af en momsgæld, og at de særlige regler vedrørende kontrolmuligheder i øvrigt slet ikke finder anvendelse en sådan situation, subsidiært at såfremt der måtte være rentemæssige virkninger (rentesuspension), da indtræder sådanne alene, hvis virksomhedens forhold hindrer påbegyndelse/foretagelse af kontrol og ikke først, når kontrollen er afsluttet, og

at en afgiftspligtig virksomhed under alle omstændigheder langt hurtigere end i nærværende sag, hvor en endelig stillingtagen til sagsøgerens momsangivelse fra de statslige told- og afgiftsmyndigheder tog næsten 3 1/2 år fra den først indgivne momsangivelse, må have krav på dels en klar angivelse af art og omfang af/krav til den efter myndighedernes vurdering fornødne dokumentation, dels en endelig afgørelse fra myndighederne, således at den afgiftspligtige virksomhed på et langt tidligere tidspunkt har mulighed for eventuelt at gå til domstolene og på den måde standse en forrentning, som i øvrigt udgør næsten det dobbelte af almindelig procesrente."

Sagsøgeren har yderligere henvist til, at den dagældende lov om merværdiafgift (momsloven) § 23 stk. 2, må forstås som alene hjemlende en tilbageholdelse af den negative moms, i tilfælde hvor virksomheden stiller hindringer i vejen for Told & Skats kontrolarbejde. Dette står klart i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1972-73 sp. 1826 f., hvor det hedder: "Da det i en række tilfælde har vist sig umuligt for toldvæsenet at gennemføre kontrol, fordi man ikke har kunnet komme i forbindelse med virksomheden (ferielukning, bortrejse m.v.), er der foreslået indsat em bestemmelse, hvorefter udbetalingsfristen afbrydes i disse tilfælde, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol." Skatteministeren har som svar på et spørgsmål om tidspunktet for tilbagebetaling af overskydende moms til virksomheder den 13. juli 1999 udtalt sig i overensstemmelse hermed. Da sagsøgeren ikke har stillet sig hindrende i vejen, men derimod under hele forløbet har medvirket til frembringelse af oplysninger, har Told & Skat ikke været berettiget til at tilbageholde sagsøgerens negative momstilsvar.

Under alle omstændigheder har Told & Skats sagsbehandling været så langsommelig og usmidig, at retten må fastsætte et tidligere tidspunkt, end det sagsøgte har regnet med, hvor sagsøgtes resolution om godkendelse af den angivne negative moms, må regnes fra.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse gjort følgende anbringender gældende:

"Når der bortses fra spørgsmålet om sagsøgtes rentetilskrivning for tiden efter august 1994, er der enighed mellem parterne om opgørelsen.

Vedrørende virksomheders indgivelse af negative momsangivelser og Told- og Skats pligt til udbetaling af tilsvaret fremgik af dagældende momslovs § 23, stk. 2 (efter 1. juli 1994: momslovens § 63, stk. 2):

"Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af afgiftsangivelsen for den pågældende periode. Kan de statslige told- og skattemyndigheder på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol."

Det gøres gældende, at fristen for udbetaling af sagsøgerens negative momstilsvar for 2. kvartal 1994 og juli måned 1996 på grund af sagsøgerens forhold har været afbrudt indtil ultimo november 1997.

Det er i sagen ubestridt, at sagsøgeren hverken på tidspunktet for indgivelsen af angivelserne eller efterfølgende har udarbejdet noget momsregnskab. Bestemmelserne i dagældende lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993, merværdiafgiftslovens § 18, jf. bekendtgørelse nr. 647 af 20. oktober 1988 om regnskabsføring efter merværdiafgiftslovens § 2, er derfor tilsidesat.

Af det af Told- og Skatteregion Xby førte eftersynsskema vedrørende kontakten med virksomheden fra indgivelsen af momsangivelsen vedrørende 2. kvartal 1994 i august 1994 og frem til marts 1998 fremgår:

at

momsregnskabet aldrig blev udarbejdet,

at

der blev konstateret uoverensstemmelse mellem importmomsen ifølge importmomssystemet og de angivne momsbeløb,

at

sagsøgerens repræsentant i oktober 1994 af regionen fik udleveret importmomsspecifikationer med henblik på beregning af korrekt importmoms,

at

denne beregning endnu ikke forelå primo november 1995,

at

sagsøgerens repræsentant ved skrivelse af 23. november 1995 anmodede regionen om supplerende oplysninger til brug for sin opgørelse af virksomhedens import og salg i perioden 1993 til 1994,

at

sagsøgeren på et møde i marts 1996 udleverede salgsfakturaer i kopi, herunder vedrørende salg til udlandet, men fortsat ikke noget momsregnskab,

at

regionen ved skrivelse af 20. maj 1996 bekræftede, at sagsøgerens repræsentant på mødet i marts 1996 havde lovet at fremsende dokumentation for udførsel af varer,

at

sagsøgerens repræsentant ved skrivelse af 13. juli 1996 angav at fremsende eksportdokumentation for udførte varer, idet det samtidig blev tilkendegivet, at det var med dyb beklagelse, at den havde været så lang tid undervejs, samt

at

der i perioden herefter af sagsøgeren med henblik på dokumentation af sine angivelser blandt andet blev fremsendt årsregnskaber, fragtbreve, fortoldningsangivelser, fakturaer, udførselsangivelser, opgørelser over omsætningsfordeling mellem indenlandsk og udenlandsk salg og bogføring.

På denne baggrund og navnlig henset til, at sagsøgeren ubestridt ikke har udarbejdet noget momsregnskab i overensstemmelse med gældende regler herom, gøres det gældende, at det i sagen kan lægges til grund, at virksomhedens regnskaber og bogføringer har haft en karakter, som i hvert fald frem til november har hindret en effektiv kontrol af de angivne momstal.

Videre gøres det gældende, at sagsøgeren under de foreliggende omstændigheder har bevisbyrden for, at regionen tidligere end november 1997 havde modtaget behørig dokumentation for de omtvistede momsangivelser, og at denne bevisbyrde ikke er løftet. I den forbindelse bestrides, at manglende behørigt momsregnskab er uden praktisk betydning for regionens kontrol.

Det gøres gældende, at de omhandlede negative momstilsvar efter almindelige obligationsretlige regler ikke kan bringes til modregning i sagsøgtes hovedfordring, førend modkravene er forfaldne til betaling, hvilket de først var ved regionens godkendelse i november 1997, jf. dagældende § 23, stk. 2.

Sagsøgtes krav på renter af sit hovedkrav har hjemmel i dagældende momslovs.§ 22, stk. 2, nugældende § 59, stk. 2.

Da sagsøgeren, ]f. dagældende momslovs § 23, stk. 2, ikke har krav på selvstændig forrentning af sit modkrav, allerede fordi det på grund af sagsøgerens egne forhold ikke var forfaldent til betaling, jf. princippet i rentelovens § 3, stk. 1, og idet almindelige obligationsretlige regler om modregning fører til, at sagsøgerens krav ikke kan bringes i modregning, førend kravet er forfaldent, gøres det gældende, at sagsøgtes krav på renter af sin fordring indtil november 1997 er berettiget.

Sagsøgerens synspunkt om, at indgivelsen af negative momsangivelser i sig selv statuerer et krav, som har "evne" til at bringe forrentningen af sagsøgtes hovedkrav til ophør, har hverken støtte i momsloven, dennes forarbejder, anden lovgivning eller retspraksis."

Landsretten udtaler:

Det følger af ordlyden af momslovens § 23, stk. 2, at sagsøgte, uanset det i bemærkningerne til loven anførte, har været berettiget til at tilbageholde udbetalingen af den negative moms i et tilfælde som det omhandlede, hvor sagsøgeren ikke evnede at fremlægge et sædvanligt momsregnskab og i øvrigt ikke var i stand til at fremlægge dokumenter, der på anden vis kunne danne sikkert grundlag for opgørelse og kontrol af den negative moms.

Retten finder ikke grundlag for at kritisere den tid, der er gået, inden sagsøgte på trods af manglende momsregnskab og udførselsdokumentation valgte at godkende opgørelsen på det foreliggende grundlag.

Da sagsøgeren ikke har haft krav på betaling af den negative moms, før der var tilvejebragt et grundlag for udregning af beløbet i overensstemmelse med betingelserne i § 23, stk. 2, har modregningen over for sagsøgtes ubestridte momskrav ikke kunnet ske, før udbetalingsbetingelserne har været opfyldt. Under disse omstændigheder har betingelserne for modregning ikke været til stede på noget tidligere tidspunkt end november 1997.

Herefter tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T H I   K E N D E S   F O R   R E T:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, betale sagsøgte 15.000 kr. inden 14 dage.