Højesteret har ved dom af 27. juni 2000 hjemvist en bindende forhåndsbesked, hvor Ligningsrådet den 24. februar 1995 tog stilling til spørgsmålet, om handelsværdien af aktierne i aktieselskabet A kunne fastsættes til kurs 1267 pr. 19. maj 1993 for selskabets fem aktionærer. Ligningsrådet svarede benægtende og udtalte, at kursen kunne fastsættes til indre værdi, svarende til kurs 449.
Der var herved henset til de i vedtægter og aktionæroverenskomst fastsatte omsætningsbegrænsninger, der bestod i, at såfremt en aktionær opsagde sit ansættelsesforhold eller ønskede at afhænde sin aktiepost, havde de øvrige aktionærer ret til at erhverve den til en kurs, der skulle opgøres med fradrag af eventuelt aktiveret købesum for erhvervet goodwill og uden tillæg af beregnet værdi af oparbejdet goodwill. Ved afståelse efter disse regler ville aktionærerne således ikke kunne realisere den merværdi, der var en følge af virksomhedens fremtidige indtjeningsevne.
For så vidt angår sagens faktum i øvrigt henvises til TfS 2000.560.
Under sagens behandling ved Landsskatteretten har der været udmeldt syn og skøn. Syns- og skønsmændene blev bedt om at besvare følgende spørgsmål:
- Til hvilken kurs (eller kursinterval) kan aktierne efter skønsmændenes opfattelse fastsættes pr. 19. maj 1993 ved en samlet overdragelse mellem uafhængige parter uden hensyntagen til omsætningsbegrænsningerne i vedtægter og aktionæroverenskomst, samt under hensyntagen til goodwill?
- Til hvilken kurs (eller kursinterval) på. 19. maj 1993 kan aktierne efter skønsmændenes opfattelse fastsættes efter bestemmelserne i vedtægterne og aktionæroverenskomst?
Vedrørende spørgsmål 2 udtalte syns- og skønsrapporten, at kursen under de anførte forudsætninger kunne fastsættes til 446. Ved et samlet salg til uafhængig tredjemand fandtes derimod at kunne opnås en kurs mellem 1293 og 1467.
På baggrund af Højesterets dom anfører skatteyders repræsentant, at
"Dommen fastslår, at den fornyede ansættelse af aktiernes værdi skal ske under hensyntagen til den merværdi, som følge af virksomhedens indtjeningsevne, der er dokumenteret ved besvarelsen af skønserklæringen (...)
Dette må forstås således, at den skønnede værdi ikke kan andrage mindre end kurs 1293, men heller ikke mere end kurs 1467.
Som det fremgår af (syns- og skønsrapporten) skal det lægges til grund, at selskabets aktier pr. 19. maj 1993 havde en værdi, som væsentligt oversteg den regnskabsmæssige egenkapital. Skønsmændene peger (...) først og fremmest på den positive indtjeningsudvikling, som især skyldes, at der er tale om en særdeles veldrevet og ekspansiv virksomhed. Ud fra de forretningskrav en køber måtte formode at sætte på daværende tidspunkt, når skønsmændene frem til en kurs mellem 1293 og 1547 - en kurs, som den ene af skønsmændene på basis af sit kendskab til branchen m.v., dog reducerer til maksimalt kurs 1467.
Middeltallet mellem kurs 1293 og kurs 1547 er kurs 1420.
(...) et skøn må føre til et rundt tal under dette. I betragtning af, at skønsmændene ud fra en forretningsbetragtning når til et ikke ubetydeligt højere tal end det maksimum, de endeligt fastsætter, er det min opfattelse, at dette rimelige og fornuftige skøn må føre til et resultat ganske tæt på maksimum. Middeltallet mellem den laveste og højeste kurs ud fra forretningsbetragtningerne, forekommer mig at være et særdeles sobert skøn, når dette - og tilmed komfortabelt - ligger inden for det maksimum, som den branchekyndige skønsmand har reduceret det maksimalt beregnede tal til."
Selskabet solgte pr. 31. december 1994 sine driftsaktiviteter - bortset fra datterselskabet B - til en international konkurrent, C. Selskabets regnskabsmæssige egenkapital efter frasalget af driftsaktiviteterne størrelsesmæssigt svarede til skønsmændenes vurdering af handelsværdien til tredjemand.
Ligningsrådet udtalte, at der på baggrund af Højesterets dom skal ske en individuel og konkret vurdering for den enkelte aktionær.
I dette tilfælde foreligger dog ikke sådanne forhold der kan begrunde, at 19. maj-kursen skal ansættes forskelligt. For eksempel er de fem aktionærers ejerandele lige store, og aldersspredningen relativt begrænset (født mellem 1941 og 1948).
Som udgangspunkt fastslår Højesteret, at der kan tages hensyn til omsætningsbegrænsninger, men at afgørelsen af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have ved ansættelse af handelsværdien pr. 19. maj 1993, beror på en konkret vurdering. Aktionærernes muligheder for at sælge - evt. ved et fremtidigt salg - til en evt. højere kurs, kan således indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18. maj 1993 måtte anses for urealistiske.
I den foreliggende sag vil omsætningsbegrænsningerne imidlertid ikke nødvendigvis finde anvendelse. Således anfører Højesteret, at
"En afhændelse til nedsat kurs beregnet i henhold til aktionæroverenskomstens § 6 var imidlertid ikke pligtig for aktionæren, som efter kursfastsættelsen kunne opgive salget, og begrænsningerne ifølge aktionæroverenskomsten angik alene afhændelse og omfattede f.eks. ikke aktieovergang til ægtefælle eller livsarvinger, jf. vedtægternes § 4, stk. 1. De øvrige aktionærer kunne endvidere undlade at købe, hvilket ville åbne mulighed for salg uden prisbegrænsning, og erhververen kunne ved et senere salg kræve en kurs, der mindst svarede til hans anskaffelsessum med fradrag af en forholdsmæssig del af et eventuelt driftsunderskud, jf. aktionæroverenskomstens § 6, stk. 3. Den enkelte aktionær kunne desuden realisere visse merværdier, der var en følge af virksomhedens indtjeningsevne, ved deling af egenkapitalen ved aktionærens 55. år, som aktionærerne ville opnår i perioden 1996-2003, jf. aktionæroverneskomstens § 10. Merværdierne kunne endelig realiseres uden begrænsning ved aktionærernes samlede salg af aktier eller efter selskabets salg af virksomheden."
Som følge heraf udtaler Højesteret, at kursfastsættelsen skal ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, der er dokumenteret ved syns- og skønsrapporten.
Da der ikke er enighed parterne imellem om, hvilken kurs aktierne skal fastsættes til på grundlag af skønserklæringen, hjemviser Højesteret herefter sagen.
På baggrund af Højesterets dom er det Ligningsrådets opfattelse, at der skal tages hensyn til såvel den dokumenterede merværdi som til omsætningsbegrænsningerne.
Når syns- og skønsrapporten fastslår, at der ved salg til uafhængig tredjemand kan opnås en kurs mellem 1293 og 1467, er det derfor Ligningsrådets opfattelse, at det afspejler en for høj kurs, idet der heri ikke er taget hensyn til omsætningsbegrænsningerne. Samtidig er kursen på 446, fastsat under hensyn til omsætningsbegrænsningerne, for lav. Henset til aktionærernes muligheder for at realisere merværdien, er det Ligningsrådets opfattelse, at der i den konkrete situation må fastsættes en kurs nærmere på den kurs, der kunne opnås ved salg til uafhængig tredjemand, end den kurs der er fastsat i henhold til omsætningsbegrænsningerne. På denne baggrund finder Ligningsrådet, at kursen pr. 19. maj 1993 kan fastsættes til 1250.