Klagen vedrører spørgsmålet, om de af A v/B leverede ydelser er momsfritaget i henhold til moms-lovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand.

Det fremgår af den af A (klageren) fremlagte virksomhedsbeskrivelse, at A er en enkeltmandsvirksomhed som drives af B. Det fremgår videre, at klageren yder rådgivning efter lov om social service § 40, stk. 2, pkt. 6 og 7, og at klageren udfører rådgivningsopgaver for bl.a. C kommune. Rådgivningen retter sig primært mod unge og familier med særlige behov, og hvor den stedlige kommune har bevilget støtte i henhold til lov om social service. Det fremgår, at klageren foranlediger formidling til rådgivere med relevant og flerfaglig baggrund, og at rådgiverne alle har sideløbende beskæftigelse, eksempelvis som pædagog, skolelærer, socialrådgiver/sagsbehandler, politiassistent, håndværksmæssig uddannelse eller anden erfaring/kompetence fra arbejde med unge, voksne og familier med særlige behov. Det fremgår videre, at rådgivningen skal ske i tæt kontakt med den unge, og fungere som forvaltningens forlængede arm. Om B fremgår, at han med baggrund i over 21 års arbejde i såvel den sociale sektor som i pædagogisk fagbevægelse har oparbejdet et naturligt fagligt netværk og en bred administrativ baggrund om viden om det sociale område.

B har oplyst, at rådgivningen foretages af ham, eventuelt i samarbejde med andre rådgivere afhængig af opgavens karakter og mål for rådgivningsindsatsen. Han har understreget, at klageren ikke modtager betaling for at finde en rådgiver, men alene for udførelsen af rådgivningen.

Det er oplyst, at klageren modtager betaling for de kommunale forvaltninger med 205 kr. pr. rådgivningstime. Som eksempel er fremlagt en faktura udstedt fra klageren til C kommune. Det fremgår heraf, at klageren i henhold til en samarbejdsaftale for en bestemt navngiven ung er beskikket fast kontakt person i henhold til lov om social service § 40, stk. 2, nr. 7, og at klageren skal modtage betaling for rådgivning for 21,66 timer á 205 kr., i alt 4.440,33 kr. alt inkl.

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at klagerens aktiviteter ikke er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Regionen har henvist til 6. momsdirektivs artikel 13, afsnit A, stk. 1, litra g og h, samt anført, at der ved vurderingen af om ydelsen kan henføres til den sociale sektor, således bl.a. skal ses på, om ydelsen præsteres af et offentligt organ eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter. Regionen har endvidere henvist til EF-domstolens afgørelser C-453/93 af 7. maj 1998 og C-216/97 af 7. september 1999. Regionen har herved anført, at klageren ikke leverer en ydelse til den enkelte unge, men leverer en ydelse til kommunen, hvor den indgår i kommunens grundlag for at træffe afgørelse efter lov om social service. Regionen har anført, at der her er tale om en formidlingsydelse og ikke en omsorgsopgave, og at der allerede af den grund ikke er hjemmel til at fritage virksomheden for moms.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens aktiviteter er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand.

Til støtte for påstanden er anført, at klageren udelukkende har til opgave at yde social forsorg og bistand til børn og unge med særlige behov, og som er omfattet af lov om social service § 40. Videre er anført, at der er tale er tale om beslutninger om sociale foranstaltninger, som skal udmøntes i form af rådgivning til samfundets utilpassede unge, og i forhold til en nærmere konkretiseret opgave, og at der er tale om sociale opgaver, hvor klageren agerer som kommunens forlængede arm, som henholdsvis fast kontaktperson eller personlig rådgiver, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 6 og 7.

Videre har klageren anført, at en af opgaverne som fast kontakt person/personlig rådgiver er at tilrettelægge en indsats/rådgivning, der forhindrer den unge i fortsat kriminalitet, og at man derved målrettet arbejder på, at nå de formaliserede vilkår, der er stillet fra eksempelvis domstolenes side i en ungdomskontrakt, hvilket ofte er sidste chance før domsfældelse.

Klageren har anført, at det er uomtvisteligt, at der i vores tid er brug for nytænktning og nye metoder i socialt arbejde for at dæmme op mod den kedelige og nedbrydende samfundsudvikling, som finder sted med eksempelvis utilpassede og kriminelle unge. Det er anført, at det med klagerens arbejde udelukkende er hensigten at skabe kontakt til og dialog med disse unge, netop med henblik på at forbedre deres muligheder for at blive tilpasset samfundets almindelige normer.

Landsskatteretten skal udtale:

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er følgende varer og ydelser fritaget for afgift:

"Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil."

Af forarbejderne til bestemmelsen i momslovens § 13 fremgår, at de heri indeholdte fritagelser er fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv. I direktivets artikel 13 er i punkt A indeholdt en række fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen karakter. Af bestemmelsens litra g fremgår nærmere:

"g) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter;..

h) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter."

Det fremgår af lov om social service § 40:

"Stk. 1. Kommunen kan træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 2, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Det bør tilstræbes, at barnet eller den unge kan blive i hjemmet. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 41….."

Stk. 2. Kommunen kan beslutte ….. 6) at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge, 7) at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge,…"

Retten finder, at i det omfang A er udpeget og betalt af kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i henhold til lov om social service § 40, stk. 2, nr. 6 og 7, må disse ydelser anses for omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand. Det er således kommunen, der har besluttet, at A skal varetage og modtage betaling for en opgave, der må karakteriseres som social forsorg og bistand.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.