Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, inkl. moms, men ekskl. registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance.

Ved køretøjets almindelige pris forstås den pris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj. 

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer skal fastsættes skønsmæssigt.

Reglerne om værdiansættelse af motorkøretøjer fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006.

Klageadgang

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer, jf. lovens § 10, fastsættes af SKAT, der således træffer alle afgørelser i 1. instans. SKATs afgørelser om værdifastsættelse kan påklages til særlige Motorankenævn, jf. registreringsafgiftslovens §§11-13.

Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer. Af de 3 nævnsmedlemmer skal 1 være teknisk kyndigt og 1 handelskyndigt. Disse 2 medlemmer udnævnes af skatteministeren efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere (FDM). Det tredje medlem udnævnes af skatteministeren efter indstilling fra brancheorganisationer for forhandlervirksomheder i autobranchen.

Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til SKAT. Klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006 om forretningsorden for motorankenævn.

SKAT kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig i det. I andre tilfælde sender SKAT klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen.

Motorankenævnets afgørelser kan påklages til Landsskatteretten.

Højesteret tiltrådte, at der efter ordlyden af og forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, er hjemmel til SKATs praksis, hvorefter der ved værdiansættelsen af brugte motorkøretøjer i forbindelse med førstegangsregistrering her i landet tages udgangspunkt i annoncerede forhandlerudsalgspriser på tilsvarende køretøjer på det danske marked, heri iberegnet sædvanlig forhandleravance.

Højesteret tiltrådte endvidere, at den danske praksis ikke strider imod forbuddet mod fiskal diskrimination i EF-Traktatens artikel 90, stk. 1, som fortolket i EF-Domstolens praksis, i forhold til brugte biler, der indføres her til landet fra andre EU-lande, herunder som flyttegods i forbindelse med privatpersoners flytning til Danmark fra et andet EU-land.

Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det konkrete værdiskøn i sagen, der var udøvet af sagkyndige vurderingsmænd, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 13 (stadfæstelse af SKM2007.124.ØLR). Se SKM2009.104.hr.

Landsretsdomme

Vestre Landsret frifandt vurderingsmyndigheden vedr. motorkøretøjer i en sag, hvor vurderingsmyndigheden, med henblik på beregning af registreringsafgift, havde fastsat værdien af et importeret motorkøretøj. Syns- og skønsmanden vurderede motorkøretøjet til en væsentligt lavere værdi end Vurderingsmyndigheden. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at skønnet utvivlsomt var foretaget uden påvirkning af uvedkommende hensyn og i øvrigt på et sagligt grundlag. Da der ikke var tilvejebragt oplysninger, der kunne føre til et andet resultat, gav skønsmandens vurdering ikke anledning til at tilsidesætte værdiansættelsen, jf SKM2003.12.VLR. Tilsvarende afgørelse har Vestre Landsret truffet i en lignende sag, jf SKM2003.376.VLR. 

Østre Landsret fastslog, jf. SKM2004.186.ØLR, at vurderingsmyndigheden efter registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, efter sin sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, myndigheden foretager hvert år, måtte antages at have en meget stor og bred erfaring ved vurdering af køretøjer. Vurderingsmyndigheden havde i den konkrete sag fastsat bilens afgiftspligtige værdi på grundlag af en besigtigelse af bilen sammenholdt med tilgængelige objektive oplysninger om en tidligere tilsvarende vurdering og øvrige foreliggende oplysninger om prisniveauet.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at disse objektive oplysninger var forkerte, og det fandtes heller ikke ved skønserklæringen eller på anden måde godtgjort, at grundlaget for vurderingen af bilen havde været mangelfuldt eller ufuldstændigt. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen.

Østre Landsret fastslog, jf. SKM2007.124.ØLR, at vurderingsmyndighedens værdiansættelsespraksis har fornøden hjemmel i registreringsafgiftslovens ordlyd og forarbejder samt i værdiansættelsescirkulæret (det dagældende cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991).

Efter vurderingsmyndighedernes praksis tages der ved værdiansættelsen af indførte brugte køretøjer udgangspunkt i forhandlerudsalgsprisen på det danske marked for et køretøj af tilsvarende mærke, model, vedligeholdelsesstand og kilometerstand m.v., når køretøjet skal indregistreres for første gang her i landet.

Landsretten fandt ikke, at den danske praksis er i strid med forbuddet mod interne diskriminerende afgifter i EF-Traktatens artikel 90, stk. 1, som fortolket i EF-Domstolens faste praksis. Det var ikke nødvendigt at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 90 som begæret af sagsøgeren.

I den konkrete sag om værdiansættelse af et af sagsøgeren indført brugt køretøj fra Belgien fandtes skønnet ikke at være udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, ligesom der ikke var tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte den foretagne værdiansættelse.

Landsskatteretten

En brugt personbil af mærket Mercedes, årgang 1990, der blev importeret fra Tyskland, blev i afgiftspligtig værdi ansat af myndighederne til 135.000 kr. efter en konkret vurdering af markedsprisen for tilsvarende køretøjer. Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at myndighedernes fremgangsmåde ikke kunne anses for at være i strid med EU-bestemmelserne, jf SKM2006.246.lsr.

Landsskatteretten udtalte: Den foretagne beregning er sket i overensstemmelse med § 4, stk. 6, 10 og 11.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at antage, at denne bestemmelse og den foretagne beregning af afgift er i strid med Rom-traktaten. Der er herved bl.a. henset til, at reglerne om beregning af afgift af brugte køretøjer blev ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 efter, at EF-domstolen ved dom af 11. december 1990 havde fundet, at de hidtil gældende regler om beregning af afgift ved indførsel af brugte biler var i strid med Rom-traktaten.

Der henvises i den forbindelse bl.a. til bemærkningerne til lovforslaget, betænkningen og Folketingets forhandlinger. Der henvises videre til, at afgiftsberegningen foretages på grundlag af en værdi, der er fastsat ved en konkret vurdering af den enkelte bil, og til, at de sker en justering af afgiften afhængigt af bilens alder på indregistreringstidspunktet efter reglerne i RGAL § 4, stk. 6, nr. 2. Retten finder således ikke, at der ved denne beregning er opkrævet en afgift, der overstiger afgiftsresidualet i en tilsvarende dansk indregistreret bil.