| Faglige foreninger skal hvert år foretage indberetning til SKAT om de indbetalinger, de har modtaget fra hvert enkelt medlem det foregående kalenderår. Det indberettede beløb bliver fortrykt på det enkelte medlems selvangivelse, jf. afsnit A.I.1.10.
Alle foreninger, hvortil kontingent kan trækkes fra efter LL § 13 er indberetningspligtige, jf. SKL § 8 T. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning efter 1. pkt. i SKL § 8 T. Fradrag efter LL § 13, stk. 1, er betinget af, at der sker indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger, jf. LL § 13, stk. 2.
Ifølge LL § 13, stk. 1, kan den skattepligtige foretage fradrag for udgifter afholdt til kontingenter for medlemsskab af arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Se hertil skatteministerens besvarelse i TfS 1994, 348.
Med virkning fra og med indkomståret 2011 kan det årlige fradrag for udgifter til faglige foreninger dog højst udgøre 3.000 kr. Se § 2 i lov nr. 725 af 25. juni 2010.
Ønsker et medlem, der er skattepligtig her til landet, fradrag for kontingentudgifter til en faglig forening i udlandet, der ikke er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 T, vil medlemmet kunne få fradraget mod behørig dokumentation af udgiften.
LL § 13 omfatter for det første arbejdsmarkedssammenslutninger. Hertil regnes arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der har til hovedformål at indgå, faktisk indgår eller medvirker til at indgå såvel kollektive som enkeltstående aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Endvidere anses for omfattet foreninger og faglige sammenslutninger, såfremt de besidder kapital bestemt til ydelse af understøttelse ved faglig konflikt, selvom foreningerne ikke forhandler eller medvirker til eller koordinerer ved forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår. Endelig omfattes andre foreninger, der varetager medlemmernes faglige, økonomiske interesser, men som hverken forhandler overenskomster eller besidder konfliktfonde. Der er tale om brancheforeninger, erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger og landbo-, husmands- og kvægavlerforeninger mv.
Kontingent til Foreningen af danske lægestuderende er fradragsberettiget, idet foreningens formål er at varetage de studerendes økonomiske og faglige interesser.
Kontingent til Dansk Merkonomforening anses ifølge LSRM 1984, 157 LSR for fradragsberettiget. Ved afgørelsen blev bl.a. lagt vægt på, at et af foreningens formål var at støtte det enkelte medlem i forhandlinger om ansættelses- og arbejdsvilkår og på anmodning overtage forhandlingsretten om løn- og arbejdsforhold.
Kontingent til Danmarks Frie Fagforeninger er fradragsberettiget, Skat 1990.4.301 (TfS 1990, 156 TSS).
Kontingent til Foreningen af Yngre Revisorer blev ikke anset for fradragsberettiget som fagforeningskontingent, men kunne i stedet fradrages (som en lønmodtagerudgift) under hensyn til, at kontingentet i alt overvejende grad antages at medgå til udgivelse af faglitteratur, LSRM 1983, 108 LSR.
Hvis der betales kontingent til en forening, der varetager såvel faglige, økonomiske som erhvervsmæssige interesser, skal kontingentbetalingen fordeles, idet det kun er den del af kontingentet, der går til dækning af faglige økonomiske interesser, der berettiger til fradrag efter LL § 13. Den kontingentdel, der går til varetagelse af erhvervsmæssige interesser er fradragsberettiget efter LL § 9, stk. 1. Fordelingen af kontingentet foretages af den pågældende forening, se SKM2006.764.LSR, hvor en tandlæge som drev virksomhed i selskabsform, skulle medregne kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af selskabet som lønindkomst. Beløbet kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, men det fremgår også af afgørelsen, at der kunne blive tale om fradrag for dele af kontingentet i den personlige indkomst, hvis foreningen foretog en opdeling af kontingentet efter anvendelse, så man kunne udskille den del der vedrørte foreningens skattepligtige indkomst. Se også herom under LV Erhvervsdrivende afsnit E.B.3.15.
En dagplejemor kan udover standardfradraget efter LL § 9 H, foretage fradrag for fagforeningskontingent, LSRM 1979, 181 LSR.
Registrerede erhvervsfiskere er udelukket fra at tage fradrag for fagforeningskontingent efter LL § 13, når den pågældende benytter den særlige fradragshjemmel i LL § 9 G, jf. § 9 G, stk. 2.
Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at der kan tages fradrag for fagforeningskontingent i den periode, hvor den pågældende ikke er registreret som erhvervsfisker - enten fordi vedkommende er ophørt hermed eller fordi vedkommende først efterfølgende påbegynder en beskæftigelse som registreret erhvervsfisker. Et eventuelt fradrag beror dog på en konkret ligningsmæssig bedømmelse, jf. TfS 1996, 105 DEP.
En ansat i forsvaret fik fra 1. september 1981 bevilget 1 års orlov, hvorunder han arbejdede i Grønland. Skatterådet havde beskåret hans fradrag for fagforeningskontingent med den del af kontingentet, der vedrørte perioden 1. september - 31. december 1981. Landsskatteretten gav skatteyderen fradrag for hele årets kontingentbetalinger under henvisning til, at han havde været fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, at hans økonomiske og faglige interesse i fortsat medlemsskab ikke kunne anses for ophørt med den midlertidige adresse i Grønland, og at kontingentbetalingen var uden forbindelse med den i Grønland erhvervede indtægt, LSRM 1984, 159 LSR.
Ekstra strejkekontingenter, der af fagforeningen pålægges medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det almindelige fagforeningskontingent. Derimod kan eventuelt frivillige bidrag ikke fradrages.
Udgifter til arbejdsløshedsforsikring og bidrag til efterlønsordning og flexydelsesordning kan ligeledes fradrages i den skattepligtige indkomst i medfør af PBL § 49, stk. 1, og PBL § 49 A, stk. 1, og PBL § 49 B, stk. 1.
Det skal bemærkes, at en lønmodtagers udgifter til fagforeningskontingenter (for den dels vedkommende som medgår til varetagelse af medlemmernes faglige, økonomiske interesser), arbejdsløshedsforsikring og bidrag til efterlønsordning ikke er omfattet af bundgrænsen, som gælder for fradrag af en lønmodtagers øvrige udgifter ved indtægtserhvervelsen jf. LL § 9, stk. 1 og stk. 2. Satsen er 5.500 kr. i 2011.
Ikke i erhvervAt en skatteyder ikke er aktivt erhvervsbeskæftiget, afskærer ikke den pågældende fra retten til at fradrage fagforeningskontingent. Se LSRM 1959, 67 LSR, hvor en tandlæges kontingent til Dansk Tandlægeforening blev anerkendt fradragsberettiget, uanset at den pågældende for tiden ikke var i erhverv. Fradraget blev anerkendt med den motivering, at den pågældendes faglige organisation måtte antages at varetage samtlige sine medlemmers økonomiske interesser som erhvervsgruppe, hvad enten de var aktuelt i erhverv eller ikke. Pensionister kan dog ikke fratrække kontingent til deres hidtidige fagforeninger, se SKM2006.528.ØLR.
En skatteyder, hvis indtægt udelukkende består i arbejdsløshedsunderstøttelse, anses for berettiget til at fratrække fagforeningskontingent. Skatteydere, der modtager efterløn, kan fratrække fagligt kontingent og kontingent til arbejdsløshedskasse. Pensionerede tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kan ligeledes foretage fradrag for fagforeningskontingent, idet den faglige organisation er forhandlingsberettiget vedrørende pensionen.
Klubkontingenter »Klubkontingenter« må anses for at falde ind under bestemmelsen i LL § 13, hvis klubbens formål er at varetage de pågældendes faglige, økonomiske interesser.
Er formålet derimod at sikre medlemmerne dagpenge under sygdom, må kontingentet betragtes som en ikke fradragsberettiget forsikringsudgift.
Beløb, som de ansatte i et selskab indbetaler til en såkaldt arbejderklub oprettet med det formål at erhverve aktier i selskabet, kan ikke fradrages, skd. 32.93. |