For så vidt angår præmier og kapitalindskud til pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, gælder PBL § 19, hvorefter beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af PBL kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder ordninger, der omfattes af overgangsreglerne, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Bemærk, at reglerne er ændret ved lov nr. 412 af 29. maj 2009 ►og lov nr. 1378 af 28. december 2011◄. Ændringerne vedrører det såkaldte loft på 100.000 kr. årligt, ►fra og med indkomståret 2012 50.000 kr. årligt◄, over indbetalinger til rateforsikring, rateopsparing og ophørende livrenter, og har virkning fra og med henholdsvis indkomståret 2010►og 2012◄. Bemærk endvidere overgangsreglen i lovens § 3, stk. 12, vedrørende obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst. De nye regler beskrives i afsnit A.C.1.3.4.

Bestemmelsen skal forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af arbejdsgiveren, uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Bortseelsesretten i PBL § 19 gælder også, hvis arbejdsgiveren fx ved konkurs ikke indbetaler de aftalte pensionsbidrag. Der skal således ikke ske beskatning af de pensionsindbetalinger, som den ansatte har erhvervet endelig ret til, men som faktisk ikke er blevet indbetalt af arbejdsgiveren.

SKM2011.432.SR Medlemmerne af en firmapensionskasse har ret til en livsvarig løbende alderspension fra det fyldte 65. år. Fra det tidspunkt medlemmet modtager bl.a. folkepension og ATP, bliver pensionsydelsen fra pensionskassen reduceret med disse ydelser. Medlemmets alderspension består derfor dels af en livsvarig løbende alderspension, der er omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra a, og dels af en ophørende alderspension, der udgør den forhøjelse af pensionsydelsen, som medlemmet opnår i tiden fra pensioneringen og indtil medlemmet får folkepension, ATP m.v. Forhøjelsen af pensionsydelsen kompenserer medlemmet for den manglende adkomst til folkepension og ATP, og er derfor omfattet af PBL § 5A, og PBL § 2, nr. 4, litra b. Den del af arbejdsgiverens indbetaling til pensionskassen, der anvendes til ophørende alderspension, er omfattet af fradragsloftet på 100.000 kr. årligt jr. PBL § 16, stk. 2.
Får et medlem bevilliget tidlig pension mellem det 60. år og det 65. år, finansiere medlemmet en del af den tidlige pension ved en reduktion af de fremtidige pensionsudbetalingerne, resten finansieres af arbejdsgiveren ved yderligere indbetalinger til pensionskassen. Pensionsudbetalingerne fra medlemmets faktiske pensioneringstidspunkt og indtil medlemmets 65. år, udgør en kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold jf. PBL § 5B og er samtidigt en ophørende alderspension med udløb ved medlemmets 65. år omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b. Den yderligere indbetaling fra arbejdsgiveren er omfattet af fradragsloftet på 100.000 kr. årligt jr. PBL § 16, stk. 2.
I en del tilfælde vælger pensionskassen og arbejdsgiveren, at medlemmet ikke skal tåle reduktionen af de fremtidige livsvarige pensionsydelser. Arbejdsgiveren må derfor forøge sin indbetaling til dækning af den nedgang i de livsvarige pensionsydelser, medlemmet skulle have haft. Arbejdsgiverens indbetalinger til finansiering af denne del af den livsvarige løbende pension er omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra a, og medlemmet har fuld bortseelsesret efter PBL § 19 for denne del af arbejdsgiverens indbetalinger.

Ændres pensionsordningen fra at være oprettet som led i et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne til 10 års-perioden ved fradrag efter PBL § 18.

Bortseelsesretten efter PBL § 19 adskiller sig fra fradragsretten efter PBL § 18 ved, at bortseelsesretten i PBL § 19 er beskrevet sådan, at arbejdsgiverens pensionsindbetalinger ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Pensionsindbetalingen er for så vidt en indkomt for arbejdstageren, idet pengene går ind på arbejdstagerens pensionsordning. Men indbetalingen er ikke skattepligtig.

En fradragsret efter PBL § 18 indebærer derimod, at en udgift kan fradrages i indkomsten. Hvis udgiften er større end indkomsten, kan resultatet blive negativt.

På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning omfattet af PBL kap. 1, så længe ansættelsesforholdet består, kan arbejdstageren også se bort fra indbetalingen, hvor denne sker til en pensionsordning i forbindelse med arbejdstagerens fratræden af stilling, selv om ydelsen måtte kunne sidestilles med godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, Skat 1988.1.45 (TfS 1988, 8 LSR). Fratrædelsesgodtgørelser medregnes efter LL § 7 U, stk. 1 og 2, til lønmodtagerens skattepligtige indkomst med den del af godtgørelsen, der overstiger 8.000 kr. Indkomsten er A-indkomst.

Den skattepligtige del af godtgørelsen (A-indkomsten) kan indbetales på en pensionsordning omfattet af kap. 1 med ret til bortseelse efter PBL § 19, 2. pkt., mens den øvrige del af godtgørelsen kan udbetales til lønmodtageren uden beskatning. Derudover kan en skatteyder se bort fra bidrag, der indbetales af en tidligere arbejdsgiver ligeledes til en pensionsordning omfattet af kap. 1. Efter arbejdstagerens død gælder det samme for indbetalinger til en pensionsordning omfattet af PBL § 2, nr. 4, til sikring af ægtefælle- og børnepension.

For så vidt angår pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere m.v., se afsnit A.C.1.1.5.

Hvor arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning for en tidligere ansat eller dennes enke ikke anses omfattet af PBL § 23, jf. afsnit A.C.1.1.2, må det konkret afgøres, hvorvidt bortseelsesretten efter PBL § 19 kan opretholdes.

Nogle ansatte indgår aftale med arbejdsgiveren om indbetaling til en ratepension i pensionsøjemed sidst på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler tidligere udbetalt løn. I sådanne tilfælde skal der ske en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen. Dette må forstås således, at den som følge af tilbagebetalingen af løn for meget indeholdte A-skat også må være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker, jf. TfS 1996, 558 LSR.

I SKM2002.48.LSR havde klageren ifølge lønopgørelser for december 1997 og december 1998 indbetalt henholdsvis 249.138 kr. og 150.000 kr. til arbejdsgiveradministrerede ratepensionsordninger. A-skatten var ikke reguleret de pågældende år, ligesom klageren ikke havde indgivet en anmodning i henhold til kildeskattelovens §55 om forlods udbetaling af overskydende skat. Landsskatteretten udtalte, at pensionsbeskatningslovens § 19, jf. punkt 69 i cirkulære nr. 24 af 16. december 1986 om pensionsbeskatningsloven, må forstås således, at der kan aftales en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. Ifølge Landsskatterettens praksis må dette forstås således, at den som følge af indbetalingen til en pensionsordning for meget betalte A-skat tillige skal være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker. Landsskatteretten fandt, at A-skatten ikke var reguleret inden udgangen af de omhandlede indkomstår, hvorfor betingelsen i cirkulæret om regulering af arbejdstagerens løn for de pågældende år ikke kunne anses for opfyldt.

Indbetalingerne kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år, finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet været omfattet af § 18.

Det samme gælder, for så vidt angår AM-bidrag og for 1999 til 2003, SP-bidrag. Det kan således ikke accepteres, at der indgives negativ lønangivelse. De opstillede krav må dog i nogen grad anses for modificeret ved TfS 1998, 544 LSR. Her havde en arbejdstager i forbindelse med, at han gik på pension den 30. september 1994 aftalt med arbejdsgiveren, at der skulle tegnes en arbejdsgiveradministreret livrenteforsikring, som blev finansieret dels ved en overførsel efter PBL § 41 fra en eksisterende arbejdsgiverordning, dels ved en indbetaling foretaget af arbejdsgiveren. Efter sin fratræden refunderede klageren arbejdsgiveren den del af indbetalingen, som ikke vedrørte AM-bidraget. Arbejdsgiveren havde ved indberetning af A-indkomst og AM-bidrag til Told og Skat korrigeret for indbetalingen, og klageren havde anmodet om forlods udbetaling i henhold til KSL § 55 for 1994. Landsskatteretten fandt, at der reelt var tale om en ordning omfattet af PBL § 19, hvorfor indbetalingen ikke skulle medregnes ved indkomstopgørelsen. Opfyldes ovennævnte krav ikke, anses indbetalingen for at være en privat indbetaling med fradrag efter PBL § 18.

Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på rateopsparingen. Der kan således træffes aftale om, at der altid på kapitalpensionsordningen skal indsættes 46.000 kr. i 2011 (2010:46.000 kr.)  Beløbet reguleres efter § 20 i PSL jf. PBL § 16, stk. 1PSL, og at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Sidstnævnte beløb kan dog for indkomståret ►2012◄ højst udgøre ►50.000 kr.◄ (►2011◄:100.000 kr.), hvis der skal være bortseelsesret for hele beløbet, jf. PBL § 16, stk. 2. Det er dog en betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til kapitalpensionsordningen.