Fortjeneste eller tab ved afståelse m.v. af immaterielle rettigheder omfattet af AL § 40, stk. 2, såsom særlige fremstillingsmetoder eller lignende (knowhow) patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. AL § 40, stk. 6. For personer medregnes fortjeneste eller tab i den personlige indkomst, jf. PSL § 3.

Det er ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at salget m.v. finder sted i forbindelse med erhvervsophør.

De specifikt opregnede rettighederSærlig fremstillingsmetode eller lign. dækker blandt andet know-how, som vedrører opfindelser og værker, der er skabt af afhænderen selv. 

Ved forfatter- og kunstnerret forstås rettigheder, der er beskyttede i henhold til lov om ophavsret. Det vil bl.a. sige forfatterret til skønlitteratur, videnskabelig eller faglig litteratur, filmrettigheder, retten til musikværk, og retten til edb-programmer m.v. Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives dog efter reglerne i AL kapitel 2 om driftsmidler og skibe, jf. AL § 2, stk. 2, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset rettighed eller lignende. Se herom afsnit E.C.2.1.2.

Ved mønster forstås forbilledet for en vares udseende eller ornament, og ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed. Mønster eller varemærke er retsbeskyttet i henhold til varemærkeloven.

Øvrige rettighederBestemmelsen angiver ikke udtømmende arten af de omfattede rettigheder. Bestemmelsen omfatter således også rettigheder, der hidrører fra en vis indsats af skabende eller opfindende karakter. Lovbestemmelsen omfatter derfor også rettigheder til værker m.v., hvor det er karakteristisk, at rettighederne ikke giver indehaveren ret til pengeydelser, men giver ham mulighed for at skaffe sig økonomisk udbytte ved at udnytte rettighederne.

Det er ingen betingelse for anvendelsen af bestemmelsen, at rettighederne er registrerede.

FilmrettighederHvis filmrettigheder overdrages fuldt ud, således at køberen erhverver brugsrettighederne i hele den periode, hvor de pågældende rettigheder har gyldighed i henhold til de retsregler, der gælder for det pågældende område, kan udgifterne til erhvervelsen afskrives efter AL § 40, stk. 2, jf. TfS 1994, 669 LR, der er kommenteret i TfS 1995, 89 DEP.

Hvis der derimod er tale om udgifter afholdt til brugsrettighederne til filmrettigheder vedrørende en kortere periode end den periode, der er ophavsretligt beskyttet, angår de afholdte udgifter ikke immaterielle rettigheder, og udgifterne kan derfor ikke afskrives efter AL § 40, stk. 2. Derimod kan udgifterne fradrages som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a. Dette fremgår af SKM2003.586.HR, der direkte vedrørte forståelsen af § 15, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat m.v. (for rettigheder erhvervet efter den 19. maj 1993 de ophævede bestemmelser i ligningslovens § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 2). Højesteret fandt, at overdragelse af sådanne tidsbegrænsede brugsrettigheder ikke kunne betragtes som en endelig "afhændelse" af rettighederne, hvorfor køberen ikke erhvervede rettighederne i den forstand, hvori dette udtryk benyttes i ligningslovens § 16 F, stk. 2, - og tidligere - lov om særlig indkomstskat m.v. § 15, stk. 1. Højesteret bemærkede i den forbindelse følgende: "Ordet "tidsbegrænsede" i § 2, nr. 4, i lov om særlig indkomstskat må forstås som sigtende til den tidsbegrænsning, der følger af, at de pågældende rettigheders varighed er begrænset i henhold til de retsregler, der gælder på det pågældende område, jf. navnlig ophørsbestemmelserne i ophavsretslovens kapitel 4 om ophavsrettens gyldighedstid. Sådanne rettigheder kan overdrages delvist ved, at de uafhængigt af den tidsbegrænsning, der følger af retsreglerne, overdrages for en tidsbegrænset periode, jf. ophavsretslovens § 53, stk. 1."

Højesteret fandt endvidere, at de omhandlede udgifter afholdt til erhvervelse af ret til tidsbegrænset brug af filmrettigheder, var blevet "anvendt" og dermed var fradragsberettigede i de indkomstår, hvor beløbene blev betalt i overensstemmelse med, hvad der var bestemt i de indgåede kontrakter.

Det er efter SKM2006.274.SR uden betydning for den skattemæssige behandling af udgifter afholdt til brugsrettigheder til filmrettigheder for en begrænset periode, om udgifterne vedrører film, der allerede har haft premiere ("gamle film"), premierefilm eller film, der endnu ikke er færdigproducerede på det tidspunkt, hvor brugsrettighederne erhverves.

I TfS 1999, 574 VLD, havde en pressefotograf for 140.000 kr. overdraget sit personlige billedarkiv til et selskab, hvor han selv var hovedaktionær. Landsskatteretten fandt, at beløbet skulle beskattes som maskeret udlodning. Landsretten fandt derimod, at fotografen med overdragelsen af billedarkivet havde overdraget sin ret til at kræve betaling for udnyttelse af billederne, og at denne ret kunne sidestilles med de i LL § 16 E, stk. 1, nr. 2, - nu AL § 40, stk. 2, nævnte eksempler. Vederlaget skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst efter denne bestemmelse.