Indhold

Dette afsnit handler om de regler, der fortsat gælder for forsikrings- og pensionsordninger omfattet af den nu ophævede PBL § 50. Se afsnit C.A.10.4.2.6 om, hvilke forsikrings- og pensionsordninger der fortsat beskattes efter den ellers ophævede § 50 i PBL.

Afsnittet indeholder:

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet
Beskatning af løbende, livsbetingede ydelser
Beskatning af kapitalbeløb
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet har domineret forsikringsområdet siden statsskattelovens fremkomst og indtil 1992, hvor reglerne i PBL § 53 A blev gennemført. Se SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b.

Princippet betyder, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, fx pension, ventepenge, gaver, understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige. Løbende, livsbetingede forsikrings- /pensionsydelser beskattes efter statsskatteloven, uanset om der er givet fradrag for den præmie/det bidrag, der er indbetalt til ordningen.

Beskatning af løbende, livsbetingede ydelser

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet indebærer, at hvor der fra en forsikrings-/pensionsordning sker løbende, livsbetingede udbetalinger, beskattes disse udbetalinger alene ud fra deres periodiske karakter (livsindkomst).

Beskatning af kapitalbeløb

Udbetales forsikringen/pensionen med et kapitalbeløb (engangsudbetaling) er indkomst efter praksis skattefri. Se SL § 5, litra b, hvorefter der til indkomsten ikke regnes "...udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige".

Tjener ydelsen til dækning af tab af konkrete indtægter, indgår erstatningsydelsen dog i den skattepligtige indkomst efter "substitutionsprincippet". Det vil sige, at ydelsen skal beskattes som den ydelse, den træder i stedet for, ville være blevet beskattet.

Bestemmelsen i SL § 5, litra b, om skattefrihed er også blevet antaget at omfatte tilbagekøb af forsikring med løbende, livsbetingede udbetalinger, hvorved ellers skattepligtige udbetalinger konverteres til et engangsbeløb.

Se SKM2002.27.VLR, hvor en arbejdsgiver i strid med overenskomsten havde undladt at tegne en gruppelivsforsikring for en medarbejder. Fejlen blev konstateret ved medarbejderens død. Var forsikringen blevet betalt korrekt, ville skatteyderen have modtaget en livsvarig ægtefællepension samt et engangsbeløb. Sagen vedrørte beskatningen af erstatning, som arbejdsgiveren havde udbetalt. Landsretten fastslog, at erstatningen skattemæssigt skulle behandles på samme måde som det, den træder i stedet for (substitutionsprincippet). En del af erstatningen blev derfor anset for at dække erstatningssummen efter gruppelivsforsikringen, der var skattefri. Den resterende del blev anset for at træde i stedet for en løbende ægtefællepension, der efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1, skulle have været medregnet i den skattepligtige indkomst. Den omstændighed, at erstatningen herfor blev udbetalt som et engangsbeløb, medførte ikke, at beskatningen blev skattefri.

Se SKM2015.762.SR, hvor pensionsfondens regulativ gav den pensionsberettigede mulighed for at vælge at få konverteret en del af de forventede fremtidige løbende udbetalinger til et engangsbeløb, der udbetales ved den pensionsberettigedes pensionering.

Se også

Afsnit C.A.10.4.2.7 om Den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL § 5 litra b.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2021.17.ØLR	En tidligere medarbejders pensionsordning i en multilateral udviklingsbank oprettet efter den 18. februar 1992 kunne hverken anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, eller en pengeinstitutordning omfattet af nr. 7. De løbende og livsvarige udbetalinger fra ordningen var derfor skattepligtige efter SL § 4 litra c.
SKM2002.27.VLR	Denne sag, der angik beskatningen af en erstatningssum. Landsretten fastslog, at erstatningen skattemæssigt skulle behandles på samme måde som det, erstatningen trådte i stedet for. Det betød, at en del af erstatningen var skattefri, fordi den del blev anset for at dække en gruppelivsforsikring, der ville være blevet udbetalt skattefrit. En anden del af erstatningen, der blev udbetalt som et engangsbeløb, blev derimod ikke anset for skattefri, fordi den trådte i stedet for en skattepligtig løbende ægtefællepension.
Byretten
SKM2019.485.BR	En tidligere medarbejders pensionsordning i en multilateral udviklingsbank oprettet efter den 18. februar 1992 kunne hverken anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, eller en pengeinstitutordning omfattet af nr. 7. De løbende og livsvarige udbetalinger fra ordningen var derfor skattepligtige efter SL § 4 litra c.	Se hertil landsrettens dom i SKM2021.17.ØLR.
Landsskatteretten
SKM2018.144.LSR	Pension fra Asian Development Bank ansås ikke for omfattet af PBL § 53 A, hvorfor der skulle ske beskatning efter SL § 4 litra c ved udbetaling til en tidligere ansat i banken, der var fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra SKAT herom.	Se hertil byrettens dom i SKM2019.485.BR.
Skatterådet
SKM2023.581.SR	En kreditor havde indgået en gruppelivsforsikring med et forsikringsselskab, som kreditor tilbød sine kunder (låntagere). Kunderne ville få dækket den løbende ydelse på deres lån i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden. Blev forsikringen aktualiseret, betalte forsikringsselskabet kundens låneydelse direkte til kreditor. Skatterådet bekræftede, at kunden var skattefri af beløb, der blev tilbagebetalt til kunden i tilfælde, hvor kunden fejlagtigt selv havde indbetalt låneydelsen. Kunden havde ikke fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, idet der ikke forelå en retlig forpligtigelse til at dække renterne i dækningsperioden.
SKM2022.291.SR	Skatterådet fandt bl.a., at den i sagen omhandlede kreditforsikringsaftale skulle anses for ét samlet produkt, for hvilket beskatning skulle ske efter statsskatteloven og ikke pensionsbeskatningsloven. Videre fandt Skatterådet bl.a., at kunden ikke var skattepligtig af de løbende forsikringsudbetalinger, allerede fordi kunden ikke havde et retskrav som sådan på de pågældende betalinger. Reduktion af kundens restgæld som følge af forsikringsbetalingerne kunne endvidere ikke anses for en skattepligtig gældseftergivelse for kunden. Derudover bekræftede Skatterådet bl.a., at banken ville være skattepligtig af den del af forsikringsbetalingerne, der vedrørte betaling af renter og bidrag, mens banken ikke ville være skattepligtig af afdragsbetalingerne som sådan.
SKM2019.459.SR	Skatteyderens pensionsordning i en udenlandsk pensionsfond var oprettet før den 18. februar 1992. Pensionsordningen var dermed ikke omfattet af den dagældende bestemmelse i PBL § 50. Skatteyderen havde heller ikke valgt beskatning efter PBL § 53 A. Da skatteyderen havde valgt at få pensionsordningen udbetalt som en engangsudbetaling, var denne skattefri efter SL § 5 litra b.
SKM2015.762.SR	Spørger havde en pensionsordning i FNs pensionsfond (United Nation Joint Staff Pension Fund). Pensionsordningen var oprettet inden d. 18. februar 1992. Spørger havde ikke rettidigt fået valgt, at pensionsordningen skulle omfattes af PBL § 53 A, og den blev derfor beskattet efter reglerne i SL §§ 4-5. Pensionsfondens pensionsregulativ gav spørgeren mulighed for at vælge at få konverteret en del af de forventede fremtidige, løbende udbetalinger til et engangsbeløb, der blev udbetalt ved spørgers pensionering. Engangsudbetalingen kunne dog højst udgøre et beløb, der svarede til spørgers egen andel af pensionsindbetalingerne på ca. 1/3. Skatterådet fandt, at et sådan engangsbeløb måtte sidestilles med udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige, jf. SL § 5 d. Udbetalingen af engangsbeløbet kunne derfor ske skattefrit.