Hvis en erhvervsdrivende person eller et selskab i udlandet (udlejeren) stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed her i landet (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, kan der være tale om arbejdsudleje.

Den udenlandske lønmodtager bliver begrænset skattepligtig af lønindkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 3. Hvervgiveren skal indeholde en endelig A-skat på 30 pct. brutto, jf. KSL § 2, stk. 4 og KSL § 48 B samt kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h og kildeskattebekendtgørelsen § 18 nr. 36. For personer omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 5, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren.

Den udenlandske lønmodtager kan dog vælge at blive beskattet som om den pågældende var skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, og udførte arbejdet her i landet for en dansk arbejdsgiver. Valget skal træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. KSL § 2, stk. 4.

Arbejdsudlejereglen kan ikke anvendes, hvis lønmodtageren er fuldt skattepligtig i Danmark eller i øvrigt er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af om der foreligger arbejdsudleje, lægges der vægt på, om

• den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
• arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
• vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
• hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og
• udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af lønmodtagere og deres kvalifikationer.

Se også LV D.A.2.3.

Lønindkomsten og dermed grundlaget for indeholdelse er den del af vederlaget til udlejeren, der er vederlag til den udlejede lønmodtager. Om indeholdelsespligt, se afsnit D.5.1.

Arbejdsudleje optræder fx i form af vikararbejde eller i form af midlertidig udleje af arbejdskraft i tilknytning til løsning af konkrete opgaver imellem selskaber i en koncern. Det specielle ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) og modtager lønnen fra denne, samtidig med at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet og betaler udlejeren for den udlejede lønmodtagers indsats. I SKM2008.357.SR blev udenlandske medarbejdere på træningsophold i Danmark ikke anset for arbejdsudlejede.

Arbejdsudleje kan være vanskeligt at skelne fra et egentligt entrepriseforhold. Se nærmere herom i LV D.A.2.3. SKAT har udgivet en vejledning om entrepriseforhold se SKM2007.608.SKAT. Der henvises i øvrigt til følgende afgørelser SKM2008.377.SR, SKM2008.378.SR, SKM2008.379.SR, SKM2008.434.BR, SKM2008.444.SR, SKM2008.753.SR, SKM2008.754.SR, SKM2009.212.SR, SKM2009,514.SR, SKM2009.570.VLR og SKM2009.633.BR, SKM2011.86.BR, SKM2011.94.BR, SKM2011.258.BR.

Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje.

Der er i OECD-landene opnået principiel enighed om, at arbejdsudlejesynspunktet bør indfortolkes i artikel 15 om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Danmark følger dette synspunkt, jf. TfS 1997, 356. Der findes desuden særskilte regler om arbejdsudleje i nogle af DBO'erne. Herefter vil de udlejede udenlandske arbejdstagere i de fleste tilfælde kunne beskattes i arbejdslandet. Se også LV D.D.2.

De udlejede lønmodtagere vil også være bidragspligtige efter AMBL § 1 og hvervgiveren skal indeholde og indbetale AM-bidrag efter KSL § 49 B, stk. 1.

Se SKM2007.561.ØLR, hvor ejeren af en ejendom ved Landsskatterettens afgørelse blev anset for hvervgiver for polske bygningsarbejdere. Ejeren af ejendommen var selv håndværksmester. Ejeren var indeholdelsespligtig og hæftede for bruttoskatten på 30 pct., men det blev lagt til grund, at der ikke var indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, fordi de pågældende var socialt sikret i Polen. Østre Landsret fandt, at skatteyderen havde bevisbyrden for at arbejdet reelt var udført som totalentreprise og ikke som arbejdsudleje. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet, hvorfor afgørelsen blev stadfæstet. Det skal bemærkes, at afgørelsen som sådan vedrører den arbejdsmarkedsbidragslov, der var gældende indtil 31/12 2010. Se i øvrigt afsnit F.4.5 om beregning af A-skat og AM-bidrag og afsnit I.4.4 om indberetning.