Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål og lovgrundlag.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formål
• Lovgrundlag
• Historik.

Regel

Der skal betales afgift for indvinding af grundvand. Afgiften kaldes også for grundvandsafgift.

Afgiften fremgår af vandforsyningsloven, som hører under Miljøministeriets ansvarsområde. SKAT opkræver afgiften på vegne af Miljøministeriet.

Afgiften er en afgift på vandindvinding foretaget af vandforsyninger, industrivirksomheder, landbrug m.fl.

Afgiften opkræves i årene 2009-2017. I årene 2016 og 2017 med reduceret afgiftssats.

Se også

Se ikrafttrædelsesbestemmelserne til Lov nr. 1402 af 27. december 2008, § 3, stk. 5-6.

Formål

Formålet med afgiften er at finansiere Miljøministeriets og kommunernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvandet, herunder kortlægning og udpegning af områder med drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og områder, som er særligt følsomme over for forurening.

Lovgrundlag

Reglerne om afgift til drikkevandsbeskyttelse står i lov om vandforsyning mv. kapitel 4 a, se lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010.

Historik

Amterne har siden 1999 opkrævet gebyrer for at finansiere opgaverne med beskyttelse af grundvandet.

Efter kommunalreformen blev opgaven delt mellem staten og kommunerne, hvor kommunerne stod for opkrævningen.

Justitsministeriet vurderede, at opkrævningen af gebyret havde karakter af en skat i grundlovens forstand, hvorefter afgiften blev fastsat i lov.

Afgiften afløste pr. 1. januar 2009 det tidligere gebyr på vandindvinding. Afgiften blev indført i vandforsyningsloven kapitel 4 a ved lov nr. 1402 af 27. december 2008.

I dag er det Miljøministeriets miljøcentre, som gennemfører grundvandskortlægningen, kommunerne udarbejder indsatsplaner, og SKAT står for opkrævningen.