Indhold

Dette afsnit beskriver skattepligtsperiodens længde ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo, mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, mens den efterlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.

Definition af fuldstændigt skifte af uskiftet bo

Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo forstås, at hele det uskiftede bo er delt mellem den efterlevende ægtefælle og alle den tidligere afdøde ægtefælles arvinger og legatarer.

Se afsnit C.E.14 om definition af legatar.

Regel

Dødsboets skattepligtsperiode er fra den dag, hvor skifteretten imødekommer skiftebegæringen (imødekommelsesdagen) til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Se DBSL § 72, stk. 1.

Det betyder, at imødekommelsesdagen træder i stedet for dødsdagen. Se DBSL § 71, stk. 2.