Det fremgår af SEL § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., at det endvidere er en betingelse for, at selskaber mv. undergives obligatorisk national sambeskatning, at selskaberne mv. er koncernforbundne. Ved koncernforbundne selskaber og foreninger mv. forstås selskaber og foreninger mv., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. SEL § 31 C.

SEL § 31 C indeholder to koncerndefinitioner. Udgangspunktet er, at den koncerndefinition, der er beskrevet i SEL § 31 C, stk. 1-6, og som svarer til koncerndefinitionen i årsregnskabsloven, anvendes, jf. nærmere nedenfor.

Udgangspunktet fraviges dog ved bestemmelsen i SEL § 31 C, stk. 7, hvorefter moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002), og som efter denne standard er koncernens ultimative moderselskab, skal anvende koncerndefinitionen, der findes i de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen.

Koncerndefinitionen i SEL § 31 C, stk. 1-6, der som udgangspunkt skal anvendes, er følgende:

Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern, jf. SEL § 31 C, stk. 1.

Ifølge SEL § 31 C, stk. 2, er et selskab, en fond, en trust eller en forening mv. et moderselskab, hvis det

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),

2) er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,

3) er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,

4) er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed (datterselskab) eller

5) besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i SEL § 31 C, stk. 2, nævnte forbindelser, er et datterselskab, jf. SEL § 31 C, stk. 3.

Det fremgår nu direkte af koncerndefinitionen i § 31 C, stk. 3, 2. pkt. at et datterselskab ikke kan have mere end ét moderselskab. Derved kan et selskab ikke indgå i mere end én koncern på samme tid.

Det er således præciseret, at et selskab ikke kan indgå i to forskellige sambeskatninger på samme tid, selv om regnskabsreglerne helt undtagelsesvis fører til, at et selskab indgår i to forskellige koncerner. Hvis situationen opstår på grund af forskelle mellem årsregnskabsloven og internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) vil sidstnævnte som udgangspunkt skulle lægges til grund.

Ændringen indebærer også, at to koncerner skal anvende samme konsolideringstidspunkt i de tilfælde, hvor et selskab skifter moderselskab. Hvis en koncern sælger et datterselskab til en anden koncern, vil tidspunktet, hvor datterselskabet udgår af sambeskatning i den sælgende koncern, således være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor datterselskabet indtræder i sambeskatningen i den købende koncern. Ændringen har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber, jf. SEL § 31 C, stk. 4.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber, jf. SEL § 31 C, stk. 5.

Koncerndefinitionen fra årsregnskabsloven medfører, at udgangspunktet for vurderingen af, om der er koncernforbindelse, bliver, om det ene selskab direkte eller indirekte besidder eller på anden måde råder over flertallet af stemmerettigheder i det andet selskab. Er dette tilfældet er de to selskaber koncernforbundne.

Grundbestemmelsen er således den samme som i årsregnskabsloven (og lov om finansiel virksomhed). Bestemmelsen findes også i ASL § 2 og ApSL § 3. Praksis vedrørende disse bestemmelser vil derfor have indflydelse på fortolkningen af bestemmelsen i SEL § 31 C.

Et moderselskab kan efter koncerndefinitionen også være et datterselskab. I så fald findes en eller flere subkoncerner. I koncernen vil der dog være et selskab, der ikke er et datterselskab af andre selskaber. Dette selskab benævnes i sambeskatningsreglerne som det ultimative moderselskab, og er moderselskab til alle de andre koncernselskaber. Ved ultimativt moderselskab forstås således det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C, jf. SEL § 31, stk. 1, 4. pkt.

Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber. Indirekte ejede stemmerettigheder medregnes således ved opgørelsen af stemmerettigheder. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber. Dette skal ses i sammenhæng med, at der efter selskabslovgivningen ikke udøves stemmeret vedrørende egne aktier, jf. således ASL § 67, stk. 3.

I SKM2007.558.SR bekræftede Skatterådet, at der mellem et moderselskab og et selskab, der var ejet 100 % af et selskab, der var ejet 51 % af moderselskabet eksisterer sambeskatning i 2007. Skatterådet bekræftede endvidere, at der mellem moderselskabet og et selskab, der var ejet 50 % af moderselskabets 100 % ejede datterselskab eksisterer sambeskatning i 2007. Herudover bekræftede Skatterådet, at en indsendt aktieoverdragelsesaftale med overtagelsesdag den 1. januar 2008 ikke bevirker, at sambeskatningen mellem moderselskabet og et datterselskab afbrydes. Endelig bekræftede Skatterådet, at en option med et nærmere specificeret indehold ikke ville afbryde sambeskatningen mellem moderselskabet og et datterselskab.

I SKM2006.107.SR skulle Skatterådet tage stilling til, om der var etableret koncernforbindelse mellem nogle selskaber efter SEL § 31, stk. 2, nr. 1 og/eller 2. Skatterådet blev bedt om om at bekræfte, at en obligatorisk national sambeskatning ville omfatte selskaberne A, B, C og D. A ejede 100 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i B, hvorfor A og B var koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1. Spørgsmålet var i stedet, om A skulle inddrage datterselskabet C og dermed også dettes datterselskab D, hvori C ejede 52 pct. af stemmerettighederne, i den obligatoriske sambeskatning. A ejede 50 pct. af såvel kapitalen som stemmerettighederne i C. Ifølge en aktionæroverenskomst indgået mellem A og den anden aktionær i C, havde A imidlertid ret til at udnævne flertallet af medlemmerne af C's bestyrelse. Skatterådet kom derfor frem til, at A var koncernforbundet med C, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 2, hvorfor såvel C som det med C koncernforbundne selskab, D, skulle indgå i den obligatoriske nationale sambeskatning, jf. SEL § 31, stk. 1. Skatterådet kunne således bekræftes, at den obligatoriske nationale sambeskatning ville omfatte selskaberne A, B, C og D. 

I sagen SKM2006.106.SR skulle Skatterådet blandt andet tage stilling til, på hvilket tidspunkt en koncernforbindelse efter SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, var ophørt henholdsvis etableret. I sagen skulle der gennemføres en skattefri ophørsspaltning af B A/S. Ophørsspaltningen skulle ske til tre modtagende nystiftede selskaber, herunder blandt andet A A/S. I forbindelse med spaltningen skulle blandt andet samtlige aktier i det helejede datterselskab AA A/S indskydes i A A/S. Spaltningen blev vedtaget den 3. juni 2005 med selskabsretlig virkning pr. 1. januar 2005. Spørgsmålet var herefter, hvornår koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem B A/S og AA A/S skulle anses for ophørt henholdsvis, hvornår koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem A A/S og AA A/S skulle anses for etableret. Skatterådet kom frem til, at tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen skulle anses for tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen. Også i sagen SKM2006.105.SR kom Skatterådet frem til, at koncernforbindelsen, jf. SEL § 31, stk. 2, nr. 1, mellem et indskydende selskab i en skattefri ophørsspaltning og et helejet datterselskab først skulle anses for ophørt på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen. Se i samme retning SKM2006.498.SR og SKM2006.526.SR. Se endvidere vedrørende datoen for etablering henholdsvis ophør af koncernforbindelse SKM2006.335.SR. 

I SKM2006.442.SR blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at selskabet A var koncernforbundet med det udenlandske selskab B efter SEL § 31 C, stk. 7, dvs. koncernforbundet efter de internationale regnskabsstandarder. A var ejet af fonden C og det udenlandske selskab B. C ejede 35 pct. af aktiekapitalen, mens B ejede 65 pct. af aktiekapitalen. Alle aktier i A var tillagt samme rettigheder. C og B havde indgået en aktionæroverenskomst, der regulerede nogle nærmere opregnede forhold. B indgik i en koncern, hvis ultimative moderselskab, D, var notet på Euronext Paris og New York Stock Exhange, og D anvendte således IAS som nævnt i artikel 4 i rådets forordning. A indgik ifølge det oplyste fuldt ud i konsolideringen. Skatterådet fandt derfor, at koncerndefinitionen i IAS fandt anvendelse ved afgørelsen af, hvorvidt B og A var koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, stk. 7. Skatterådet fandt ikke, at det ud fra de forelagte oplysninger klart kunne påvises, at B's ejerskab af stemmeflertallet ikke udgjorde bestemmende indflydelse, idet Skatterådet konkret skønnede, at B ved indgåelse af aktionæroverenskomsten ikke kunne anses for at have fralagt sig den bestemmende indflydelse. Skatterådet fandt derfor ud fra en samlet konkret vurdering af de forelagte oplysninger, at B og A var koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, stk. 7.

I SKM2007.298.SR fandt Skatterådet, at selskabet D ApS var moderselskab i henhold til SEL § 31 C, stk. 2, nr. 2) og nr. 5). D ApS var således koncernforbundet med A A/S, hvorfor Skatterådet fandt, at sidstnævnte selskab skulle indgå i den obligatoriske nationale sambeskatning.

SKM2007.372.SR: Et ultimativt moderselskab, A, var ejet af 7 personlige aktionærer. A ejede 100 pct. af såvel aktierne som stemmerettighederne i B, mens B ejede 100 pct. af såvel aktierne som stemmerettighederne i C. C var koncernens driftsselskab, og alle selskaberne havde kalenderåret som indkomstår. Der ønskedes gennemført en samtidig spaltning af A og B. B ønskedes udspaltet i to selskaber (B1 og B2), der skulle eje henholdsvis 3/7 og 4/7 af såvel aktiekapitalen, som stemmerettighederne i C. A ønskedes udspaltet i 7 holdingselskaber (A1-A7), der hver især skulle ejes 100 pct. af én af de hidtidige aktionærer i A. 4 af holdingselskaberne, A1-A4, skulle eje hver 25 pct. af såvel aktiekapitalen som stemmerettighederne i B1, mens 3 af holdingselskaberne skulle eje hver 1/3 af såvel aktiekapitalen som stemmerettighederne i B2. Det var oplyst, at spaltningen ville blive gennemført med regnskabsmæssig/selskabsretlig virkning pr. 1. juli 2006, men med skattemæssig virkning pr. 31. marts 2007. Det var endvidere oplyst, at der tidligst den 1. april 2007 på en ordinær generalforsamling ville blive udloddet udbytte på grundlag af henholdsvis C's og B's årsrapport for 2006. På denne baggrund blev Skatterådet blandt andet anmodet om at bekræfte, at udbyttet udloddet den 1. april 2007 skulle anses for skattefrit for udbyttemodtagerne. Skatterådet bekræftede under nogle nærmere opregnede forudsætninger dette. Herudover blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at en eksisterende sambeskatning mellem A, B og C ville fortsætte frem til 31. marts 2007, at der skulle udarbejdes indkomstopgørelser for A og B frem til 31. marts 2007, at indkomstopgørelserne ville vedrøre perioden 1. januar 2006 - 31. december 2006, dvs. indkomståret 2006, samt perioden 1. januar 2007 - 31. marts 2007, dvs. indkomståret 2007, og at der skulle udarbejdes sambeskatningsindkomst for A, B og C frem til 31. marts 2007. Skatterådet bekræftede som udgangspunkt dette, idet det i øvrigt blev tilføjet, at afslutningsdatoen ifølge de foreliggende oplysninger var 30. marts 2007. To spørgsmål vedrørende koncernforbindelsen efter SEL § 31 C blev afvist, idet de ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. SFL § 24, stk. 2.

I SKM2008.408.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne godkendes sambeskatning mellem C Holding ApS og A Aps, da C Holding Aps ikke besad flertallet af stemmerne i A Aps eller på anden måde udøvede bestemmende indflydelse over selskabet, jf. SEL § 31 C, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1-5 og stk. 4.'

►I SKM2008.688.SR fandt Skatterådet ikke, at den "vetoret", selskabet C A/S var tillagt, kunne sidestilles med en ret til at udøve bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse i B A/S, jf. SEL § 31 C, stk. 2, nr. 3. Selskaberne A A/S og B A/S skulle derfor sambeskattes◄.

Det skal bemærkes, at selskaber og fonde kan være en del af koncernen, uden at de indgår i sambeskatningen. Sambeskatningen omfatter kun de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i SEL § 31, stk. 1, og § 31 A, stk. 1, se henholdsvis S.D.4.1.1.1. og S.D.4.2.1.1.

De i SEL § 31, stk. 1, eller § 31 A, stk. 1, nævnte selskaber m.v. skal endvidere indgå i sambeskatningen, hvis der er koncernforbindelse, medmindre der er hjemmel til at holde dem ude af sambeskatningen, enten fordi de skal holdes ude af sambeskatningen, se afsnit S.D.4.1.1.3., eller fordi de kan holdes ude af sambeskatningen, jf. SEL § 31 C, stk. 6, se nedenfor. Se endvidere SKM2006.105.SR, hvor Skatterådet blandt andet udtalte, at den nationale sambeskatning er obligatorisk for de selskaber mv., der er opregnet i SEL § 31, stk. 1, og da det i sagen omhandlede selskab, M, var et anpartsselskab og derfor omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. SEL § 31, stk. 1, skulle M deltage i den obligatoriske nationale sambeskatning, medmindre M kunne holdes ude af sambeskatningen efter de særlige bestemmelser i SEL § 31 C.

Selskaber, der kan holdes ude af sambeskatningenIfølge SEL § 31 C, stk. 6, kan et selskab holdes ude af sambeskatningen, hvis

1) det er et datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver eller ledelse,

2) det er et datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller

3) det er et datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det.  

SEL § 31 C, stk. 6, indeholder tre tilfælde, hvor datterselskaber kan holdes ude af sambeskatningen. De tre tilfælde svarer til undtagelserne i ÅRL § 114. Den fjerde undtagelse i ÅRL er ikke medtaget, idet fonde ikke kan indgå i en sambeskatning, jf. SEL § 31, stk. 1.

Den første undtagelse er datterselskaber, hvor der er betydelige og vedvarende hindringer, som i væsentlig grad begrænser moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver eller ledelse.

Den anden undtagelse er datterselskaber, hvor de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssige store omkostninger. Det skal bemærkes, at denne undtagelse ikke finder anvendelse ved små mangler eller ved uvæsentlige mangler - i disse tilfælde foretages der i stedet en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Undtagelsen finder således udelukkende anvendelse ved store og væsentlige mangler. I den forbindelse skal det erindres, at Skatterådet kan afbryde international sambeskatning, hvis der ikke udleveres de nødvendige oplysninger til brug for skatteansættelsen eller skatteberegningen, se S.D.4.3.3.

Den tredje undtagelse er datterselskaber, der ikke tidligere har indgået i sambeskatningen, og hvor moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med henblik på efterfølgende at overdrage det.

I SKM2006.105.SR kom Skatterådet frem til, at der ikke i SEL § 31 C, stk. 6, er hjemmel til at holde det ultimative moderselskab ude af sambeskatningen, idet bestemmelserne i SEL § 31 C, stk. 6, om hvilke selskaber der kan holdes ude af sambeskatningen, alle vedrører datterselskaber. Det ultimative moderselskab er imidlertid det selskab, der er moderselskab uden at være datterselskab, jf. SEL § 31, stk. 1, 4. pkt.

I SKM2008.483.SR fandt Skatterådet, at selskabet A A/S og A A/S´ danske datterselskab, B A/S, ikke kunne holdes ude af sambeskatningen med andre koncernforbundne selskaber, herunder C ApS, jf. SEL § 31C, stk. 6.