Ifølge FUL § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for den åbningsstatus, der i medfør af ASL § 134 b og APSL § 65 skal udarbejdes for det modtagende selskab. Det er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

I TfS 1998,598 LR dækkede en koncerns regnskabsår perioden 1. april - 31. marts. Tilførselsdatoen for en ønsket omstrukturering var den 1. juli. Da tilførselsdatoen ikke var sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår (den 1. april), gav Ligningsrådet afslag, idet betingelserne i FUL § 5 ikke var opfyldt. 

TfS 1998,218 VLD omhandler nogle fusioner, der anmeldtes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henholdsvis 3½ år og 1½ år efter bekendtgørelsen i Statstidende. Fusionerne kunne ikke selskabsretligt eller skatteretligt tillægges virkning så lang tid tilbage i tiden.

SKM2006.498.SR vedrørte en anmodning til Skatterådet om at oplyse, hvornår den skattemæssige spaltningsdato måtte anses for at være indtrådt i en skattefri ophørsspaltning. Skatterådet svarede, at den skattemæssige spaltningsdato måtte være datoen for vedtagelse af spaltningen.

I SKM 2006.526.SR. Har Skatterådet, med udgangspunkt i en konkret tilladelse om skattefri fusion, taget stilling til, at for så vidt angår det selskab, der ikke har været sambeskattet med andre selskaber, anses den skattemæssige fusionsdato at være sammenfaldende med den selskabsretlige fusionsdato. For de selskaber, der har været sambeskattet, rykkes den skattemæssige fusionsdato til tidspunktet for ophøret af koncernforbindelsen, og der skal for disse selskaber udarbejdes perioderegnskaber.

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre love er der i FUL § 5 indsat tilføjelser som pkt. 3 og 4: Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne i SEL § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen, jf. SEL § 31 C, er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt som skattemæssig fusionsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerede selskaber har samme skattemæssig fusionsdato. Fusionsdatoen i relation til et selskab, hvor koncernforbindelsen til andre selskaber er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, kan således ikke ligge før ophøret henholdsvis etableringen.

I SKM 2006.551.SR. Har Skatterådet, med udgangspunkt i en konkret tilladelse, taget stilling til en skattefri grenspaltning, hvor det modtagende selskab i grenspaltningen ville blive stiftet ved apportindskud i forbindelse med vedtagelsen af grenspaltningen. Det fremgik af anmodningen, at grenspaltningen ønskedes gennemført med virkning pr. 1. januar 2006, mens spaltningen ville blive vedtaget formentlig 31. maj 2006. I tilladelsen var der taget forbehold for spaltningsdatoen. Der blev på denne baggrund anmodet om bindende svar, hvor Skatterådet afkræftede, at det indskydende selskab i indkomstopgørelsen for 2006 skulle medtage det skattepligtige resultat fra den udskilte gren for perioden 1. januar 2006 - vedtagelses-/stiftelsesdatoen, mens resultatet for perioden vedtagelses-/stiftelsesdatoen - 31. december 2006 skulle indgå i indkomstopgørelsen for 2006 for det modtagende selskab, samt at anparterne i det modtagende selskab i skattemæssig henseende skulle anses for anskaffet pr. 1. januar 2006, mens anparternes anskaffelsessum i skattemæssig henseende skulle opgøres pr. vedtagelses-/stiftelsesdatoen. Samtidig bekræftede Skatterådet, at der skulle udarbejdes en skattemæssig åbningsbalance for det modtagende selskab pr. vedtagelses-/stiftelsesdatoen.

I SKM2007.791.SR fandt Skatterådet, at den skattemæssige spaltningsdato var datoen for den udarbejdede åbningsbalance for de modtagende selskaber. Se ligeledes S.D.7.3.1.5 og S.D.7.5.1.

Se også SKM2008.183.SR om fusionsdato ctr. internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS. Selskab A påtænkte at gennemføre en skattefri fusion med Selskab B, hvor Selskab A skulle være det fortsættende selskab. Fusionen ønskedes gennemført med tilbagevirkende kraft, således at  fusionsdatoen skulle være den 1. januar 2008. Selskab As regnskab følger kalenderåret. Selskab B har ligeledes regnskabsår, der følger kalenderåret. Selskab A aflagde koncernregnskab efter IFRS-standarder, hvorfor fusionen ikke kunne få regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft. Skatterådet bekræftede, at når hensås til foreliggende oplysninger, herunder en fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indhentet udtalelse, at datoen, 1. januar 2008, for den i forbindelse med fusionen påtænkte udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab i skattemæssig henseende skulle anses for fusionsdato, jf. fusionsskattelovens § 5, idet denne dato var sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Ved Lov 509 af 7/6 2006 om lettelse af administrative byrder, er der i FUL § 5, stk. 2, foretaget lempelser for allerede registrerede selskaber når  selskabet siden stiftelsen ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og selskabets egenkapital har stået på en kontantkonto i et pengeinstitut siden stiftelsen (skuffeselskab).

Lempelsen går ud på, at skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår ikke behøver at være sammenfaldende med fusionsdatoen.

Herved kommer bestemmelsen i FUL § 5 om det modtagende selskabs regnskabsår til at harmonere med selskabsskattelovens § 4, stk. 2, om indkomstår, hvorefter et selskabs første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder. Ifølge regnskabslovgivningen er en regnskabsperiode som udgangspunkt på 12 måneder, men den kan være kortere eller længere end 12 måneder - dog højst 18 måneder. Lempelsen omfatter kun den situation, hvor selskabet er stiftet kort før fusionsdatoen. Efter forslaget bliver det muligt at fravige kravet om, at skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår skal være sammenfaldende med fusionsdatoen, når der er tale om det modtagende selskabs første regnskabsperiode. Med forslaget bliver det muligt at lade den første regnskabsperiode løbe fra det modtagende selskabs stiftelse og frem til 12 måneder efter fusionsdatoen. Regnskabsperioden kan dog ikke overstige 18 måneder. Med forslaget bliver det således muligt at medtage op til 6 måneder før fusionsdatoen i den første regnskabsperiode.

Det er en betingelse, at det modtagende selskab ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for tilførslen, og at selskabets egenkapital har stået på en kontantkonto i et pengeinstitut. Herved sikres det, at der ikke kan spekuleres i at medregne et eventuel driftsunderskud fra det modtagende selskab vedrørende perioden forud for tilførslen. Indkomsten fra 6-månedersperioden forud for tilførslen kan således alene bestå i renteindtægter fra egenkapitalens forrentning på en kontantkonto i et pengeinstitut. Det er på den baggrund skønnet, at en udvidelse af regnskabs- og indkomstperioden i forbindelse med skattefri omstruktureringer er ubetænkelig. Reglen svarer til bestemmelserne i virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 2, og § 3, stk. 2.

Hvor omstruktureringen gennemføres med et nystiftet skuffeselskab som modtagende selskab kan det modtagende selskab fusionere med stiftelsesdatoen som fusionsdato. I disse situationer kræves det ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Hvis selskabet indgår i en fusion anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig fusionsdato for selskabet. Reglen skal forhindre, at fusionen, som følge af de nye sambeskatningsregler, får betydning for indkomstopgørelsen i den koncern, som det fusionerende selskab ikke længere indgår i. I disse tilfælde kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.

Lempelsen omfatter kun modtagende selskaber, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed (skuffeselskaber). Lempelsen omfatter således også den situation, hvor det indskydende selskab skal opgøre indkomsten efter reglerne om opdeling af indkomst ved ændringen af koncerntilhørsforhold, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Her kan det indskydende selskab fusionere med et nystiftet selskab med den virkning, at det modtagende selskabs regnskabsår kan gå tilbage til stiftelsen. Efter de gældende regler kræves det ikke, at de fusionerede selskaber har samme skattemæssige fusionsdato. Det indskydende selskab, som eksempelvis kort forinden er købt af en anden koncern vil således have tidspunktet for etableringen af den nye koncernforbindelse som fusionsdato, jf. § 5, stk. 3, mens det nystiftede modtagende selskab har fusionsdato på tidspunktet for stiftelsen.

Hvor det er det modtagende selskab, som har ændret koncerntilhørsforhold, kan den foreslåede lempelse ikke anvendes. Det skyldes, at reglen i stk. 3 om fastlæggelse af fusionsdatoen til tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen har forrang. Det nystiftede modtagende selskab vil derfor have tidspunktet for etableringen af den nye koncernforbindelse som fusionsdato. Reglen om, at første regnskabsperiode kan gå tilbage til stiftelsen, finder således ikke anvendelse i disse situationer. Begrundelsen herfor er, at princippet om indkomstopgørelsen i den sælgende koncern ikke skal påvirkes af transaktioner foretaget efter salget. Virksomhedernes administration i forbindelse med skattefri omstruktureringer lettes ved, at virksomhederne slipper for at omlægge det modtagende selskabs regnskabsår forud for fusionen, når det modtagende selskab er stiftet kort før fusionen. Samtidig undgås den uheldige konsekvens, at omstruktureringen bliver skattepligtig, hvis virksomheden glemmer at omlægge regnskabsåret for skuffeselskabet.

Se også spørgsmål 2 i SKM2008.227.SR om erhvervsmæssig virksomhed (skuffeselskab). Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den skattemæssige spaltningsdato ville være 1. oktober 2007. I sagen blev det lagt til grund, at A ApS var et ultimativt moderselskab. Rådgiver oplyste, at A ApS' aktiver bestod af to biler, aktierne i B A/S samt et mindre omfang af andre tilgodehavender hos B A/S og værdipapirer. Da A ApS som det ultimative moderselskab ejede to biler som leasinggiver, var det opfattelsen, at A ApS' som det ultimative moderselskab ejede/varetog andet end passiv kapitalanbringelse og derfor kunne A ApS ikke anses for et skuffeselskab.