Kød- og benmelet kan opdeles i to typer:

1) Kød og benmel fra specificeret risikomateriale (også kaldet kategori 1 materiale, jf. EF 1774/202 og

2) Andet kød- og benmel.

Aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale:

Aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale er fritaget for afgift ved deponering, så længe der foreligger veterinært krav om deponering.

Der er i dag et veterinært krav om, at aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale skal deponeres. Ophæves kravet om deponering, vil deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale blive omfattet af afgiftsbestemmelserne for deponering af aske og slagger fra forbrænding af ikke- specificeret risikomateriale, og afgiftsfritagelsen vil kun være gældende indtil den 31. december 2007.

Aske og slagger fra forbrænding af andet kød- og benmel:

Deponering af aske og slagger fra forbrænding af andet kød- og benmel er også fritaget for affaldsafgift. Afgiftsfritagelsen for deponering af aske og slagger fra separat forbrænding af denne type affald har gyldighed indtil den 31. december 2007.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen ved deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at der alene er tale om aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra henholdsvis specificeret risikomateriale eller ikke-specificeret materiale. Dokumentation kan ske ved hjælp af en erklæring fra forbrændingsvirksomhederne.