Efter KGL § 25, stk. 2, er der i forhold til visse gevinster og tab ret til uden ansøgning med virkning fra et indkomstår at overgå fra realisationsprincippet til lagerprincippet.

Adgangen til at anvende lagerprincippet foreligger kun for gevinst og tab på børsnoterede obligationer (i danske kroner eller fremmed valuta) og for gevinst og tab som følge af valutakursændringer på ikke-børsnoterede fordringer og gæld (i fremmed valuta). Realkreditlån er set fra låntagers side ikke umiddelbart en børsnoteret obligationsgæld, hvorfor realkreditlån ikke kan anses for børsnoteret gæld i relation til § 25, stk. 2, jf. TfS 1999, 192 (DEP).

Baggrunden for denne regel er, at værdiansættelsen og kursændringerne kan opgøres med stor nøjagtighed.

Den skattepligtiges valg af lagerprincippet skal således træffes enten for begge eller for hver af følgende to grupper

1. for alle børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel kreditor- som debitorsiden), og
2. for alle fordringer (herunder børsnoterede obligationer) og gæld i fremmed valuta, dvs. såvel valutakursændringer og børskursændringer.

Der er således ikke adgang til at anvende forskellige principper for f.eks. fordringer og gæld i fremmed valuta eller forskellige principper på de enkelte fordringer i fremmed valuta.

Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst/tab opgøres som forskellen mellem kursværdien ved indkomstårets begyndelse og ved dets udløb. Om lagerprincippet se afsnit A.D.2.13.3.

Hvis den skattepligtige efter at have valgt lagerprincippet, ønsker at overgå fra lagerprincippet til f.eks. realisationsprincippet, kræver dette en dispensation.

Kompetencen til at give dispensation er udlagt ved sagsudlægningsbekendtgørelsen. Herefter er den kommunale skattemyndighed bemyndiget til i 1. instans at træffe afgørelse for personer. For selskaber m.v. er den myndighed, der foretager skatteansættelse af selskabet, bemyndiget til i 1. instans at træffe afgørelse om dispensation. Er afgørelsen i 1. instans truffet af en kommunal skattemyndighed, kan denne påklages til den lokale told- og skatteregion. Er afgørelsen truffet af en told- og skatteregion, kan denne påklages til Told- og Skattestyrelsen. Er afgørelsen i 1. instans truffet af Told- og Skattestyrelsen kan denne påklages til Ligningsrådet. For virksomheder, der i henhold til LL § 29 skal udarbejde et fælles skatteregnskab, meddeles tilladelse til principskifte i 1. instans af Told- og Skattestyrelsen. Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.