I det følgende gennemgås, hvad der er afgiftspligtigt vareområde samt afgiftens størrelse.

§ 1 Afgiftspligten omfatter varer, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter, se F.1, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks, se F.2, lov om af afgift af elektricitet, se F.3, og lov om afgift af naturgas og bygas, se F.4.

§ 2CO2-afgiften udgør:

1. Gas og dieselolie 27 øre/l
2. Fuelolie 32 øre/kg
3. Fyringstjære 28 øre/kg
4. Petroleum 27 øre/l
5. Stenkul (inkl. stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus) 242 kr./t
6. Jordoliekoks 323 kr./t
7. Brunkulsbriketter og brunkul 178 kr./t
8. Elektricitet 10 øre/kWh
9. Autogas (LPG) 16 øre/l
10. Anden flaskegas (LPG) 30 øre/kg
11. Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 29 øre/kg
12. Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. normal m3 (Nm3) 22 øre/Nm3
13. Andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU´s kombinerede nomenklatur  
  a) med et vandindhold på mindst 27 pct. 224 kr./t
  b) med et vandindhold på mindre end 27 pct. 311 kr./t

Der betales ikke CO2-afgift af tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, selv om de pågældende produkter er omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. nr. 2.

Endvidere betales der ikke CO2-afgift af karburatorvæske samt af affaldsvarme.

Afgiftssatserne har ikke ændret sig inden for de seneste år.

§ 2, stk. 2For gas- og dieselolie og petroleum, hvor afgiftssatsen er angivet i liter, betales afgiften her i landet ud fra varens rumfang ved dagtemperatur. CO2-afgiftsloven indeholder endvidere en afgiftssats ved 150 C, som er en EU-referencesats, der svarer til dagtemperatursatserne ud fra den danske gennemsnitstemperatur på 80 C. Satsen er for begge produkter 26,8 øre pr. l.

For naturgas og bygas foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end 39,6 MJ/Nm3.

Blandinger
§ 2, stk. 3
Af blandinger af afgiftspligtige varer eller af disse produkter og andre varer, betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter loven, hvis blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof.

Spildolie
§ 2, stk. 4
For spildolie iblandet vand, som indsamles fra skibe, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, skal der ved betaling af CO2-afgift tages hensyn til vandindhold i olien.

Afgiften udgør følgende procentdel af afgiftssatsen for fuelolie:

Vandindhold: Pct.-del af afgiften:
65 pct. og derover 35 pct.
mindst 30 pct. og under 65 pct. 70 pct.
mindst 5 pct. og under 30 pct. 95 pct.
under 5 pct. 100 pct.